Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
ENERGISELSKAB OM OMSTILLING TIL MERE BÆREDYGTIG TRANSPORT:

Adgang til HVO ét af de vigtigste redskaber

Onsdag 20. januar 2021 kl: 10:14
Af: Redaktionen

HVO 100, som den energiselskabet Circle K kan levere, består af 100 procent genanvendt madolie (UCO), hvilket gør det muligt at skære en CO2-udledningen med op til 90 procent sammenlignet med brug af den almindeligt tilgængelige dieselolie. CirkleK introducerer nu HVO 100 seks Circle K-stationer, hvilket vil give aktører på transportområdet bedre adgang til et mere bæredygtigt dieselprodukt. CirkleK betegner HVO 100 som ét af de vigtigste redskaber i den grønne omstilling af tung transport

Hydrogeniseret Vegetabilsk Olie - eller HVO - har gennem se seneste år været bredt udbredt og anvendt i den tunge transport i Sverige og er nu ved at bryde igennem i Danmark som et attraktivt alternativt til den traditionelle dieselolie. Især den type HVO der er lavet på genanvendt madolie som for eksempel fritureolie til pomfritter - bedre kendt som ’UCO’ eller ’Used Cooking Oil’ - er populær.


HVO 100 på seks stationer landet over
UCO er på vej frem, fordi det er 100 procent fri for fossil olie. Produktchef Sisse Follmann fra Circle K Danmark peger på, at det er den type HVO, som Circle K nu tilbyder på seks stationer landet over. Åbningen af de første seks pumper er det seneste initiativ fra Circle K Danmark, som har til hensigt at gøre klimavenlige og alternative drivmidler tilgængelige og nemmere at tilgå.


- Hos Circle K Danmark har vi infrastrukturen til at kunne hjælpe den grønne omstilling af transportsektoren på vej. Det er derfor, vi er i gang med at installere lynladestandere på tværs af landet. Det er derfor, vi har investeret i 50 millioner liter Power-to-X produceret e-methanol - eller ’flydende el’. Det er derfor, vi nu giver den tunge transport nem adgang til et CO2-reducerende alternativ til diesel direkte fra pumpen med HVO 100, siger hun.


Dansk Transport & Logistik (DTL) glade for mulighederne
Tilløbet til HVO i Danmark har været undervejs gennem et stykke tid. Blandt de største hurdler har været udbredelsen af et bredt netværk af HVO-pumper langs de danske veje. Med Circle K-stationer i eksempelvis Lind ved Herning, i København og i Nyborg bliver det nemmere for chauffører samt transport- og logistikvirksomheder at vælge HVO’en til, som et redskab i branchens grønne omstilling.


- Det er en super god nyhed, at Circle K nu ruller ud med HVO på deres stationer og gør det nemmere at tilgå over hele landet. Når HVO100 og andre biobrændsler er baseret på genanvendte råvarer, er de nemlig blandt flere vigtige redskaber for vores medlemmer i deres indsats for at udlede mindre CO2 og bidrage til den grønne omstilling af transportsektoren, siger underdirektør Frank Davidsen fra vognmandsorganisationen DTL.


Andre energiselskaber som YX, Q8 og OK har også HVO-produkter på listen over energiprodukter


Fakta om HVO:
  • HVO100 er på Circle K-stationer i Herning, København, Nyborg, Fredericia, Slagelse og Albertslund
  • HVO100 består af typen UCO, som står for ’Used Cooking Oil’ (genanvendt madolie som for eksempel friture)
  • HVO100 reducerer CO2-udledningen med op til 90 procent sammenlignet med konventionel diesel
  • HVO100 kan anvendes i dieselmotorer
  • HVO100 er en del af en treenighed af klimavenlige drivmidler fra Circle K Danmark sammen lynladerstrøm til elbiler og ’flydende el’ (eksempelvis methanol produceret i Power-to-X-systemer med energi fra sol og vind)






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst