Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Norsk færgerederi med forbindelser til Danmark og Sverige får ny koncernchef

Tirsdag 5. januar 2021 kl: 10:42
Af: Redaktionen

Bestyrelsen i Fjord Line har udnævnt Brian Thorsted Hansen (52) som ny koncernchef i Fjord Line. Han har første arbejdsdag på Fjord Lines hovedkontor i Egersund mandag 18. januar


- Vi er meget glade for at Brian Thorsted Hansen har takket ja til stillingen som koncernchef. Han har lang erfaring inden for branchen - både med drift og ledelse. Fjord Line var godt positioneret før coronakrisen. Vi har stor tillid til, at Brian Thorsted Hansen vil sikre, at selskabet kommer stærkt ud af krisen og fortsætter den positive udvikling, siger formand for bestyrelsen Peter Frølich.


Brian Thorsted Hansen har en bred erhvervserfaring og har blandt andet været 14 år i rederiet DFDS, senest som vicepræsident og leder af passagertrafikken. Brian Thorsted Hansen har første arbejdsdag på Fjord Lines hovedkontor i Egersund mandag 18. januar. Han overtager fra midlertidig koncernchef Arne Roland.


- Jeg har fulgt selskabet med stor respekt og beundring gennem mange år. Fjord Line er markedsledende med grønne, bæredygtige løsninger og gode kundeoplevelser. Jeg ser frem til at lære organisationen og medarbejderne at kende i den kommende tid. Jeg vil bruge en stor del af min tid på at mødes med ansatte, samarbejdspartnere og kunder for at få del i deres værdifulde erfaringer. Vi skal rette blikket fremad og sikre, at Fjord Line vil stå endnu bedre rustet i fremtiden, siger Brian Thorsted Hansen i anledning af sit nye job.


Arne Roland, der har fungeret som midlertidig koncernchef siden oktober, vil i en periode stå til rådighed for selskabet og den nye koncernchef for at sikre en smidig og god overgang.


- Jeg vil gerne rette en stor tak til Arne Roland for et sikkert og stabilt arbejde med at lede Fjord Line gennem et krævende efterår. Arne Rolands og resten af organisationens indsats har været helt uvurderlig, siger bestyrelsesformand Peter Frølich.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Tysk-italiensk joint venture har fået ok fra konkurrencemyndighederne

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst