Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Limfjordshavn har fået fem ugentlige tog-anløb

Mandag 14. december 2020 kl: 15:21
Af: Jesper Christensen

Massiv investeringer i godsbanen gennem de seneste fire år åbner for "anløb" med tog i Aalborg Havn alle hverdage. Anløbene forbinder Aalborg Havn med Taulov i Sydjylland og Marchen ved Hamburg, der er knudepunkter i DB Cargo's europæiske netværk for transport med tog


De daglige forbindelser, der "anløber" Aalborg sidst på eftermiddagen og "afsejler" igen om aftenen, åbner for mere gods og mere mere miljøvenlige transporter. Og basis for de nye forbindelser er de seneste års positive udvikling på området, hvor Port of Aalborg og jernbaneoperatøren DB Cargo Scandinavia i begyndelsen af 2017 indledte et samarbejde med ambitioner om at gøre transport af gods via jernbane til et mere attraktivt tilbud til de nordjyske virksomheder. 


- Da vi gik i gang i 2017, var det med et klart mål om at opnå anløb alle hverdage for at kunne tilbyde kunderne størst mulig fleksibilitet. Det er en stor glæde at slutte et ellers udfordrende 2020 af med at indfri dét mål, siger Rasmus Munk Kolind, der er Commercial Manager hos Port of Aalborg. 


Politisk opbakning
Hos Aalborg Havn peger man på, at behovet for anløb i Østhavnen alle hverdage er et udtryk for, at udviklingen inden for godstransport med jernbanen efter flere års forarbejde for alvor begynder at tage fart.


- Vi kan konstatere, at flere og flere virksomheder inddrager godsbanetransporten i deres transportmiks og ser det som en konkurrencedygtig logistikløsning på lige fod med vejtransport, siger Thomas Vestergaard, der er Head of International Sales Denmark hos DB Cargo. 


De nordjyske aktørers fokus på jernbanen understøttes fra politisk side. Godstransport via jernbane har et markant mindre klimaaftryk end mere udbredte transportformer som vejtransport, og i EU's Hvidbog 2050 er det fastsat, at henholdsvis 30 og 50 procent af lastbiltransporten over 300 km i henholdsvis 2030 og 2050 skal overføres til bane og vand.


- Vi forventer, at godsbanetransporten kun kommer til at spille en stadig større rolle i fremtiden, og derfor glæder vi os over, at vi nu kan tilbyde kunderne en endnu mere fleksibel løsning, og at vi kan være på forkant med den stigende efterspørgsel, siger Thomas Vestergaard.


Investering i infrastruktur
Der er i løbet af de knap fire år også blevet investeret betydeligt i faciliteterne. Senest igangsatte Port of Aalborg i foråret en udvidelse af havnens jernbaneinfrastruktur med et nyt, 43.000 kvadratmeter stort område med terminal og baglandsarealer på den sydøstlige del af Østhavnen i Aalborg Øst. 


- Første del blev taget i brug i august, og arbejdet omkring terminalen er nu i sin afsluttende fase, så vi forventer at kunne byde kunderne velkommen til sidste del af terminalen i starten af 2021. Ud over selve terminal- og håndteringsområdet vil der være et areal på yderligere 21.200 kvadratmeter, hvor det bliver muligt at placere virksomheder helt tæt på sporet, hvorfra de har direkte adgang til 4.000 jernbanehubs i hele Europa. Det kan være meget attraktivt, hvis godstransport via jernbane er en vigtig del af virksomhedens logistik-setup, siger Rasmus Munk Kolind. 


Med anløb på Østhavnen sidst på eftermiddagen fra søndag til og med torsdag - og afgang igen senere på aftenen er første delmål for Port of Aalborg og DB Cargo nået. De er begge klar ti at sætte nye mål.


- Skal den positive udvikling fortsætte, er det vigtigt, at vi fortsat forbedrer rammer og business cases for kunderne. Her spiller frekvens en stor rolle, og ved fortsat udvidelse og forbedring af faciliteterne i Østhavnen kan vi over de kommende år forhåbentlig skrue endnu mere op for antallet af anløb, siger Rasmus Munk Kolind, der over for transportnyhederne.dk siger, at han ser frem til, at en anden havn i det nordjyske - Hirtshals i Vendsyssel, der har færgeforbindelser ti Norge - får togforbindelser til den kombiterminal, der er blevet etableret i byen.


Det vil efter Rasmus Munk Kolind vurdering udløse en synergi-effekt til gavn for miljø, transportører og virksomheder.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Tysk-italiensk joint venture har fået ok fra konkurrencemyndighederne
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandler af store og små køretøjer er tilfreds med 2023-resultatet
- Lastbilchauffør blev overfaldet af to mænd på rasteplads ved Holbæk
- 47 fik guldmedaljer ved DM i Skills 2024
- Chauffører underviser skolebørn i trafiksikkerhed
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst