Helikopterpilot blev generet af laser-lys - og fløj efter lysmanden
Torsdag 29. oktober 2020 kl: 13:53
Af: RedaktionenPiloten i en af Forsvarets redningshelikoptere blev onsdag aften gentagne gange generet af et grønt laserlys, som nogen pegede mod helikopteren, mens piloten fløj omkring Aarhus Universitetshospital i Skejby. Første gang var omkring klokken 20.42, hvor helikopteren var i færd med at flyve fra hospitalet. Piloten kunne i første omgang ikke lokalisere stedet, hvor laserstrålen kom fra
Da helikopterpiloten fløj tilbage efter en ny opgave omkring klokken 22.15, dukkede det grønne lys op igen, og da piloten var i færd med at flyve fra heliporten på Skejby Sygehus nogle minutter senere, blev der atter peget med laser gennem vinduerne.
Denne gang fandt helikoptermandskabet ud af, at laserlyset kom fra en bil på en p-plads på Palle Juul Jensens Boulevard. Politiet blev kontaktet, og en politipatrulje fik en fra helikoptermandskabet i røret på vejen derud. I mellemtiden begyndte bilen at køre fra stedet, men piloten fløj efter i helikopteren og kunne lede politipatruljen på rette vej.
I krydset Paludan Müllers Vej/Herredsvej i Aarhus fik patruljen kontakt med bilen, som de fik standset. Bag rattet sad en 45-årig mand, og i hans lomme lå en laserpen, der lyste grønt.
Manden forklarede, at han havde siddet og leget lidt rundt med sin laserpen, og at han ikke vidste, at lyset uheldigvis havde rettet sig mod helikopteren. Han blev trods sin forklaring anholdt og sigtet for i tre tilfælde at have bragt andres liv og førlighed i fare.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- 2023 blev et tilfredsstillende år for Metroselskabet
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Bus- og togoperatør går kollektiv
- Over 4.000 gange skulle vejdirektoratet samle tabt gods op efter andre
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Fredag 12. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Bane i Odsherred skal renoveres og have nye sveller
- Aarhus Kommune vil nedlægge letbanestop med få passagerer
- Banedanmark skal undersøge tre mulige linieføringer
- Finsk rederi har åbnet rute mellem Skåne og Polen
- Hvordan binder vi Danmark bedre sammen?
- Fjernbusterminal åbner i København 6. juni
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |