Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Den første elektriske handicapbus er sat i drift

Onsdag 8. juli 2020 kl: 01:00
Af: Redaktionen

Bedre Bus Service ApS fra Ishøj og mobilitetsselskabet Movia har sammen taget et konkret skridt mod en fossil- og emissionsfri handicapkørsel

Bedre Bus Service ApS satte den sidste dag i juni den første eldrevne handicapbus i drift. Handicap-bussen - en MAN TGE 3.140 E - er bygget op med indretning og lift, så den kan klare arbejdsopgaverne inden for handicapbefordring og specialkørsel, som er virksomhedens speciale.
 

- Vi driver vores virksomhed med et langt sigte, og vi skal også være her om 10 år. Der skal fossilfri busdrift være en del af hverdagen, ligesom vi allerede ser hos vores kollegaer med taxier og bybusser, siger Rune Olesen, medejer og direktør i Bedre Bus Service ApS.


- Men det kommer ikke af sig selv. Vi er nødt til at prøve teknologierne og mulighederne af og lære undervejs for at komme derhen. Vi vil I den kommende tid afprøve bussen i forskellige sammenhænge og se, hvordan den står distancen i vores krævende drift, siger han videre.


Trafikselskabet vil have elektrisk flextrafik inden 2030
Movia er Bedre Bus Service' største kunde. trafikselskabet, der står for størstedelen af den kollektive transport på Sjælland, har ambitiøse mål for den grønne omstilling af bus, tog og flextrafikken. 
 

- Det er vigtigt, at den offentlige sektor sætter mål for klimavenlig omstilling. I Movia har vi allerede et stort antal elbusser på vejene i København, Frederiksberg, Egedal, Ballerup og Roskilde. Og i vores mobilitetsplan, som netop er vedtaget politisk af kommuner og regioner på Sjælland er der også sat klimamål for flextrafikken, som vi vil have på el inden 2030, siger Dorthe Nøhr Pedersen, der er administrerende direktør i Movia, der er glad for den første eldrevne handicapbus i flextrafikken.
 

- Vi skal finde gode, klimavenlige løsninger også til flextrafikken, og det er rigtigt interessant, at Bedre Bus Service nu prøver en løsning af. Den grønne omstilling af vores drift er vigtig for Movia, og derfor er det vigtigt, at vores leverandører indsamler erfaringer og på den måde bliver gode medspillere og samarbejdspartnere i den proces, vi har foran os, siger hun.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati
- Fornuftig kompensation for belastende dieselafgift
- Ny brintaftale skal bane vejen for et nyt eksporteventyr og lokal vækst
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- SVM-Regeringen skruer op for støtten til grøn omstilling af tung vejtransport
- Ny pulje får flere grønne lastbiler på vejene
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Fredag 12. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Kødleverandør indleder samarbejde med svensk-baseret transportør om det sidste stykke vej
- Dansk isoleringskoncern elektrificeret til- og fra kørslen fra norsk fabrik
- Lysende elektrisk lastbil skal give genklang

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst