Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Retten har dømt i en cabotagesag

Fredag 6. juni 2014 kl: 08:00
Af: Af advokat, ph.d., Lissi Andersen Roost og advokat, ph.d., Kenneth Melancton Nielsen Andersen Partners

Transportjuristerne skiver om en cabotagesag, der har været for retten i Aarhus. Retten fandt, at transporten af en tom container fra Tyskland til Danmark var en international transport, der efter forordningen gav vognmanden adgang til at udføre op til tre cabotagekørsler i Danmark i tilslutning til transporten

Begrebet "cabotage" dækker ved landevejstransport over en national landevejstransport, der udføres med en lastbil, der ikke er indregistreret i det land, hvor den nationale transport udføres. Adgangen til, for vognmandsfirmaer hjemmehørende i EU, at udføre cabotagekørsel i de øvrige EU-lande er ikke fri, men reguleret af EU-retlige regler.


Disse cabotageregler er genstand for megen debat, og de er en politisk set varm kartoffel herhjemme. Dette ændrer sig formentligt ikke i den nærmeste fremtid. Der vil således i lang tid fremover være travlhed hos såvel anklagemyndigheden, som hos vognmændene og i sidste instans også hos domstolene i forhold til fortolkningen og forståelsen af cabotagereglerne.


I skrivende stund verserer der flere sager såvel ved byretterne som ved Vestre og Østre Landsret om forståelsen af cabotagereglerne. Cabotagereglerne fra EU er at finde i en forordning, der er umiddelbart anvendelig i Danmark. I forordningen angives, under hvilke betingelser og i hvilket omfang cabotagekørsel er tilladt.


I januar i år tog for eksempel Retten i Århus stilling til, hvad der skal forstås ved begrebet "international transport" i forordningens forstand, idet det er en forudsætning for at udføre lovlig cabotagekørsel, at cabotagekørslen sker i tilslutning til netop "en international transport".


Spørgsmålet opstod, fordi den i sagen anklagede vognmand fra et andet EU-land forud for cabotagekørslen i Danmark, hvor vognmanden blev stoppet i en kontrol, var kørt fra Tyskland og ind i Danmark med en tom container. Retten skulle derfor tage stilling til, om kørsel fra Tyskland til Danmark med en tom container udgør en "international transport".


En international transport defineres i forordningen som en
  • a)  kørsel med et læsset køretøj, som kører fra en medlemsstat til en anden, med eller uden transit gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande 
  • b)  kørsel med et læsset køretøj fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt, med eller uden transit gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande 
  • c)  kørsel med et læsset køretøj mellem tredjelande med transit gennem en eller flere medlemsstaters område, eller 
  • d)  kørsel uden last i forbindelse med de former for transport, der er nævnt i litra a), b) og c). 

Det følger dermed af forordningens definition af "international transport", at en international transport kan foregå enten med et læsset eller tomt køretøj.


I den danske udgave af forordningen står, at retten til at udføre tre cabotagekørsler forudsætter, at disse er foretaget i tilslutning til en "international transport", efter at de "varer", der blev transporteret ved den indgående internationale transport er leveret.


Heraf fremgår, at der for lovlig cabotagekørsel kræves, at køretøjet ved den forudgående internationale transport skulle være lastet.


Dette rejser så spørgsmålet, om et trailerchassis med en tom container er et læsset køretøj.


Retten i Århus lagde ved afgørelsen af dette spørgsmål vægt på forståelsen af begrebet "varer" i den danske udgave af forordningen. Interessant var således, at dette begreb i den engelske affattelse af forordningen benævnes "goods", i den tyske benævnes "Güter" og i den svenske benævnes "godset". Men dækker begreberne "varer" og "goods/Güter/godset" så over præcis de samme genstande?


Retten lagde herved blandt andet vægt på, at EU-kommissionen har udtalt, at en international transport af tomme containere, hvis den sker som led i en kontrakt, kan anses som en international transport, der giver mulighed for cabotagekørsel efter aflæsning af disse. Retten lagde også vægt på, at EU-Kommissionen har udtalt, at en container udgør "a good" i forordningens forstand.


Retten fandt på den baggrund, at transporten af en tom container fra Tyskland til Danmark, som den anklagede vognmand havde udført forud for cabotagekørslen i Danmark, og som var sket på baggrund af en aftale om transport af containeren mod vederlag, var en international transport, der efter forordningen gav vognmanden adgang til at udføre op til tre cabotagekørsler i Danmark i tilslutning til transporten.


Det er i den forbindelse værd at bemærke, at den omtvistede cabotagekørsel blev udført før den 1. september 2013, hvor bekendtgørelsen om godskørsel første gang blev ændret. Som følge af denne ændring ansås tomme containere ikke for "varer til forbrug, salg eller forarbejdning" i forordningens forstand. Retten i Århus bemærkede imidlertid udtrykkeligt, at den pågældende ændring af bekendtgørelsen ikke kunne føre til et andet resultat i sagen.


Årsagen hertil var ikke den omstændighed, at den pågældende ændring af bekendtgørelsen først var trådt i kraft efter den omtvistede cabotagekørsel blev foretaget. Således havde anklagemyndigheden gjort gældende, at den pågældende bestemmelse i bekendtgørelsen blot var en præcisering af gældende ret. Årsagen var derfor, at indholdet af de EU-retlige cabotageregler ikke kan ændres i de enkelte lande. Følger det direkte af forordningen, at transport af en tom container fra Tyskland til Danmark på baggrund af en kommerciel aftale er en international transport, kan en dansk bekendtgørelse med andre ord ikke ændre herpå.


Retten i Århus' afgørelse har, udover den anførte EF-domstolsafgørelse og EU-Kommissionens udtalelser, også støtte i CMR-konventionen og dennes gods-begreb. CMR-konventionen, hvis originale tekst er affattet på engelsk og fransk, anvender, når der tales om begrebet gods, ordene "goods" og "marchandises", og i den danske CMR-lov er disse ord oversat til "gods". Hverken CMR-konventionen eller den danske CMR-lov definerer dog, hvad der nærmere skal forstås ved begrebet "gods".


Der er i både den juridiske teori og i national såvel som i fremmed retspraksis dog enighed om, at begrebet "gods" skal forstås meget bredt. Det omfatter i princippet enhver rørlig genstand, der har den egenskab, at den kan transporteres med et køretøj fra et sted til et andet.


På den baggrund er det også almindeligt antaget, at containere (og andet emballage) må anses som gods i CMR-reglernes forstand, såfremt emballagen tilhører afsender (eller en hvilken som helst tredjemand) og transporten af disse genstande foretages på baggrund af en aftale om transport af de pågældende genstande mod vederlag.


Der kan derfor næppe herske tvivl om, at den internationale transport af den tomme container fra Tyskland til Danmark, som den anklagede vognmand foretog på baggrund af en transportaftale mod vederlag, var underlagt CMR-reglerne.


Siden dommens afsigelse i januar 2014 er der som bekendt sket en udvikling i forhold til de danske regler på området.


I april 2014 udtalte den danske regering således, at bekendtgørelsen om godskørsel ville blive ændret, så kørsel med tomme containere og returemballage godt kunne give adgang til cabotagekørsel, hvis der vel at mærke var tale om en reel international transport i forordningens forstand. Denne varslede ændring af bekendtgørelsen trådte i kraft 23. maj i år.


§ 16 b i bekendtgørelse om godskørsel lyder siden 23. maj 2014 derfor som følger:

"16 b. En transport, der består af tomme containere og returemballage (paller, blomsterbure eller lignende), er ikke en international transport som nævnt i artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel, hvis der ikke er tale om en reel transport i forordningens forstand."


Denne ordlyd kan formentligt give anledning til nye sager om fortolkningen af, hvornår en transport er en "reel transport i forordningens forstand". For hvornår er en transport reel, og hvilke kriterier bliver afgørende? Dette vil kun tiden vise.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportjuristerne skriver om ny dom om gyldigheden af voldgiftsaftaler i rammeaftaler om transport
- Retten frifandt både speditør og vognmand
- Ny dom om vedtagelse af CMR-loven ved national vejstransport af gods
- Udlejningstrailere var involveret i færdselsuheld - og ender som en sag i Højesteret
- Sag om en uklar befragtningsaftale om et off-shore skib blev afgjort i retten
- Landevejsfragtfører frifundet for ansvar for bortkomst af gods under international landevejstransport
- Aflysning af flyafgang på grund af sygdom er ikke en ekstraordinær omstændighed
- Søfarendes arbejdsforhold forsømmes
- Vejledning til rederier og transportører vedrørende coronasmitte om bord på skibe er opdateret
- Transportjuristerne skriver om konsekvenser ved et No-deal Brexit
- Nye droneregler er på vej
- Tvist mellem rederi og speditør ender i Højesteret

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
-

Klik venligst