Fredag 6. juni 2014 kl: 08:00

Retten i Århus lagde ved afgørelsen af dette spørgsmål vægt på forståelsen af begrebet "varer" i den danske udgave af forordningen. Interessant var således, at dette begreb i den engelske affattelse af forordningen benævnes "goods", i den tyske benævnes "Güter" og i den svenske benævnes "godset". Men dækker begreberne "varer" og "goods/Güter/godset" så over præcis de samme genstande?

Retten lagde herved blandt andet vægt på, at EU-kommissionen har udtalt, at en international transport af tomme containere, hvis den sker som led i en kontrakt, kan anses som en international transport, der giver mulighed for cabotagekørsel efter aflæsning af disse. Retten lagde også vægt på, at EU-Kommissionen har udtalt, at en container udgør "a good" i forordningens forstand.


Retten fandt på den baggrund, at transporten af en tom container fra Tyskland til Danmark, som den anklagede vognmand havde udført forud for cabotagekørslen i Danmark, og som var sket på baggrund af en aftale om transport af containeren mod vederlag, var en international transport, der efter forordningen gav vognmanden adgang til at udføre op til tre cabotagekørsler i Danmark i tilslutning til transporten.


Det er i den forbindelse værd at bemærke, at den omtvistede cabotagekørsel blev udført før den 1. september 2013, hvor bekendtgørelsen om godskørsel første gang blev ændret. Som følge af denne ændring ansås tomme containere ikke for "varer til forbrug, salg eller forarbejdning" i forordningens forstand. Retten i Århus bemærkede imidlertid udtrykkeligt, at den pågældende ændring af bekendtgørelsen ikke kunne føre til et andet resultat i sagen.


Årsagen hertil var ikke den omstændighed, at den pågældende ændring af bekendtgørelsen først var trådt i kraft efter den omtvistede cabotagekørsel blev foretaget. Således havde anklagemyndigheden gjort gældende, at den pågældende bestemmelse i bekendtgørelsen blot var en præcisering af gældende ret. Årsagen var derfor, at indholdet af de EU-retlige cabotageregler ikke kan ændres i de enkelte lande. Følger det direkte af forordningen, at transport af en tom container fra Tyskland til Danmark på baggrund af en kommerciel aftale er en international transport, kan en dansk bekendtgørelse med andre ord ikke ændre herpå.


Retten i Århus' afgørelse har, udover den anførte EF-domstolsafgørelse og EU-Kommissionens udtalelser, også støtte i CMR-konventionen og dennes gods-begreb. CMR-konventionen, hvis originale tekst er affattet på engelsk og fransk, anvender, når der tales om begrebet gods, ordene "goods" og "marchandises", og i den danske CMR-lov er disse ord oversat til "gods". Hverken CMR-konventionen eller den danske CMR-lov definerer dog, hvad der nærmere skal forstås ved begrebet "gods".


Der er i både den juridiske teori og i national såvel som i fremmed retspraksis dog enighed om, at begrebet "gods" skal forstås meget bredt. Det omfatter i princippet enhver rørlig genstand, der har den egenskab, at den kan transporteres med et køretøj fra et sted til et andet.


På den baggrund er det også almindeligt antaget, at containere (og andet emballage) må anses som gods i CMR-reglernes forstand, såfremt emballagen tilhører afsender (eller en hvilken som helst tredjemand) og transporten af disse genstande foretages på baggrund af en aftale om transport af de pågældende genstande mod vederlag.


Der kan derfor næppe herske tvivl om, at den internationale transport af den tomme container fra Tyskland til Danmark, som den anklagede vognmand foretog på baggrund af en transportaftale mod vederlag, var underlagt CMR-reglerne.


Siden dommens afsigelse i januar 2014 er der som bekendt sket en udvikling i forhold til de danske regler på området.


I april 2014 udtalte den danske regering således, at bekendtgørelsen om godskørsel ville blive ændret, så kørsel med tomme containere og returemballage godt kunne give adgang til cabotagekørsel, hvis der vel at mærke var tale om en reel international transport i forordningens forstand. Denne varslede ændring af bekendtgørelsen trådte i kraft 23. maj i år.


§ 16 b i bekendtgørelse om godskørsel lyder siden 23. maj 2014 derfor som følger:

"16 b. En transport, der består af tomme containere og returemballage (paller, blomsterbure eller lignende), er ikke en international transport som nævnt i artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel, hvis der ikke er tale om en reel transport i forordningens forstand."


Denne ordlyd kan formentligt give anledning til nye sager om fortolkningen af, hvornår en transport er en "reel transport i forordningens forstand". For hvornår er en transport reel, og hvilke kriterier bliver afgørende? Dette vil kun tiden vise.