XT-bilerne skal køre på begge sider af fjordenOnsdag 25. marts 2020 kl: 10:45 Af: RedaktionenChaufførerne Flemming Simonsen (tv) og Jimmy E. Jensen er godt tilfredse med deres arbejdsplads i og med Aalborg Kommune’s nye Scania’er. Med godt 215.000 indbyggere er Aalborg Kommune på Top 3 over de mest folkerige kommuner i Danmark efter København og Aarhus. Spørger man chaufførerne i kommunens entreprenørenhed, ligger kvaliteten på kommunens lastbilflåde på en klar førsteplads - I vores entreprenørafdeling står vi for kommunens anlægsprojekter, vedligeholdelse af veje og grønne områder, vinterberedskab mm. Vi råder over en stor og alsidig vogn- og maskinpark med lastbiler, entreprenørmaskiner med mere, siger Bjarne Svane fra Aalborg Kommunes entreprenørenhed. - Når det gælder vores lastbiler, lægger vi især vægt på de helt rigtige specifikationer, sikkerhed for medarbejdere og andre trafikanter samt adgang til hurtig og effektiv service og reparation, fortsætter han. De to nye Scania P 450 er begge opbygget med kran og wirehejs hos HMF i Nørresundby samt kærretræk, så de kan køre med entreprenørenhedens kærrer. Det er baggrunden for valget af 450 hk-motor samt navreduktion på trækakslen, så der er kraftoverskud og robusthed nok til at klare hård entreprenørkørsel med vogntogsvægt på op til 52 ton. De to fire-akslede lastbiler er desuden udrustet med sneplovsbeslag samt forberedt for kørsel med saltspreder. - Når vi investerer i nye lastbiler som disse, skal de være så alsidige som muligt. Vi inddrager både chaufførerne og deres sikkerhedsrepræsentant ved fastlæggelse af krav og ønsker til køretøjerne. På den måde sikrer vi, at medarbejderne får de bedste arbejdsredskaber til at udføre deres mangeartede opgaver med, siger Bjarne Svane og fortsætter: - Vi har i mange år haft et godt samarbejde med Stiholt. Vi har stor glæde af deres tekniske kompetencer, høje serviceniveau og kvalitetsprodukter, hvilket valget af de nye Scania P 450’ere er gode eksempler på. Fakta om Aalborg Kommunes to nye Scania P 450:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |