Offshore-skib viste sine færdigheder som dykkerskib

Tirsdag 24. marts 2020 kl: 12:07
Af: Jesper Christensen

Offshore-skib viste sine færdigheder som dykkerskib
Skibet »Esvagt Dana« demonstrerede manøvredygtighed og smidighed i sin support til Vår Energi og SubseaPartners dykkeroperationer i Barentshavet .

- Det er jo et dykkerskib. Så klart er budskabet fra de dykkere, som havde base på offshore-skibet »Esvagt Dana« under forrige sommers operationer på Goliat-platformen i Barentshavet. Her leverede »Esvagt Dana« dykke-support til 40 dykkere ombord, og det var alle parter særdeles tilfredse med, lyder det fra Toni Mignola fra selskabet Vår Energi

- Skibet var en god platform for den type dykkeroperationer, vi gennemførte, hvor krav til manøvredygtighed og smidighed var store. Skibet opererede sikkert og kompetent, og under hele operationen fungerede understøtningen med Esvagt FRB glimrende, siger Toni Mignola videre.


Der er også ros fra Anders Remøy Bertelsen, Chief Operations Officer ved SubseaPartner.


- Brug af Light Diving Crafts til dykkeroperationer i nærheden af installationer kræver et dedikeret moderskib for at opnå en høj driftseffektivitet. Metoden involverer en lang række kritiske personaleoverførsler mellem moderfartøjet og vores Light Diving Craft, og vi var meget tilfredse med Esvagt Dana’s præstation, siger Anders Remøy Bertelsen.


- Skibets besætning udførte opgaverne til den højeste sikkerhedsstandard, og medlemmer af SubseaPartners dykkerhold fremhævede efterfølgende det professionelle og kompetente arbejde fra Esvagt’s søfolk som årsagen til, at kampagnen er blandt de mest vellykkede målt på overførsler, tilføjer han.


God performance
Også fra Esvagt’s side var oplevelsen positiv. Skibsfører Jann Bach har også stor ros til besætning og skib.


- Skibet var fremragende til opgaven. Skibets indretning med enkeltkamre, gode faciliteter samt direkte adgang til arbejde på dækket har været ideelt for dykkerne. Vi har haft en god hverdag sammen og de optimale rammer til at løse opgaverne, og det har dykkerne sat stor pris på, siger Jann Bach og fortsætter:


- Vi kan også være stolte af, at besætningen har løst opgaven helt forrygende. Barentshavet byder på vanskeligt arbejde i barskt vejr, og vi har i den grad haft brug for at trække på Esvagt’s stærke sikkerhedskultur og unikke bådkompetencer. Vi har gennemført 2.080 FRB-david-operationer og 1.997 personoverførsler på 24 døgn på sikker vis. Maskine, skib og både har fungeret upåklageligt. Vi har ikke fået et eneste negativt learning-card, kun positive. Det skal vi være stolte af.


Om Esvagt:
  • Esvagt har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både olie og gas samt offshore vindindustrien. 
  • Esvagt udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie og gas industrien - blandt andet stand-by, nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service
  • Esvagt servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som Esvagt var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOV’erne udstyret med blandt andet kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder
  • Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats
  • Esvagt, der har base i Esbjerg og opererer en flåde på over 40 offshore skibe, har omkring 1.000 medarbejdere on- og offshore








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.