Fakta om forlængelse af midlertidig undtagelse på køre- og hviletidsområdet i forbindelse med ugehvil

Søndag 22. marts 2020 kl: 12:40
Share  


Af: Redaktionen

I perioden fra 13. marts 2020 til og med 11. april 2020 er reglerne om ugehvil sat ud af kraft for al national godstransport i Danmark

Færdselsstyrelsen orienterer:

For at forebygge chaufførmangel i forbindelse med corona-krisen er der på køre- og hviletidsområdet meddelt en midlertidig undtagelse i medfør af artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 561/2006 (køre- og hviletidsforordningen) med følgende indhold:

”I perioden fra 13. marts 2020 til og med 11. april 2020 er reglerne om ugehvil - dvs. om afholdelse af det såkaldte regulære ugehvil på mindst 45 timer og reducerede ugehvil på mindst 24 timer, jf. køre- og hviletidsforordningens artikel 8, stk. 6, sat ud af kraft for al national godstransport i Danmark”.

I perioden for den midlertidige undtagelse
Er du en af de omfattede chauffører, vil du frem til og med 11. april 2020 kunne undlade at afholde ugehvil, uanset om der er tale om det regulære ugehvil på mindst 45 timer eller det reducerede ugehvil på mindst 24 timer. 

Selvom du ikke behøver at afholde ugehvil, skal du fortsat overholde de øvrige køre- og hviletidsregler - altså reglerne om køretid, afholdelse af pause og daglig hviletid.


Efter udløbet af perioden for den midlertidige undtagelse
Når vi har passeret 11. april 2020, skal du holde ugehvil igen, og dette ugehvil skal afvikles i overensstemmelse med køre- og hviletidsforordningens artikel 8, stk. 6.

Ugehvilet vil således skulle afholdes i tidsrummet mellem mandag kl. 00.00 og søndag kl. 24.00. Hvor langt og hvornår du skal afholde dit næste ugehvil vil i øvrigt afhænge af længden af og tidspunktet for dit senest afholdte ugehvil.



Spørgsmål og svar:

Spørgsmål og svar til muligheden for at undlade at afholde ugehvil

Hvilken transport er omfattet?
Den midlertidige undtagelse omfatter alene national godstransport, herunder cabotagekørsel, i Danmark

Er jeg omfattet af undtagelsen, når jeg udfører international godstransport i Danmark?
Nej. Alene chauffører, der udfører national godstransport, herunder cabotagekørsel, i Danmark, er omfattet af undtagelsen

Er jeg omfattet af undtagelsen, når jeg kører transit gennem Danmark?
Nej. Alene chauffører, der udfører national godstransport, herunder cabotagekørsel, i Danmark, er omfattet af undtagelsen

Hvor længe gælder den midlertidige undtagelse?
Undtagelsen gælder til og med den 11. april 2020

Hvad betyder det, at jeg er omfattet af undtagelsen?
Det betyder, at du frem til og med den 11. april 2020 kan undlade at afholde dit ugehvil

Hvilke ugehvil kan jeg undlade at afholde i perioden, hvor den midlertidige undtagelse gælder?
Du kan undlade at afholde både det regulære ugehvil (på mindst 45 timer) og det reducerede ugehvil (på mindst 24 timer)

Hvordan skal jeg afvikle mine ugehvil efter den 11. april 2020?
Du skal afvikle dine ugehvil i overensstemmelse med køre- og hviletidsforordningens artikel 8, stk. 6.

Dvs. at du fra den 12. april 2020 skal afholde dit ugehvil i tidsrummet mellem mandag kl. 00.00 og søndag kl. 24.00. Længden og tidspunktet for dit næste ugehvil vil afhænge af dit senest afholdte ugehvil


Interesserede kan hente yderligere information på Færdselsstyrelsens web-side - klik her:


EU-Kommissionen udarbejder løbende en oversigt over, hvilket undtagelser de enkelte EU-lande har indført i forbindelse med corona-situationen. 

Interesserede kan se oversigten her:












Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.