Mandag er mødedag for miljømålbevidst mobilitet

Mandag 4. november 2019 kl: 12:55
Af: Redaktionen

Vognmænd fra hele Sjælland vil mandag få mulighed for at prøvekøre en elbil og udveksle erfaringer om at køre mere bæredygtigt. Arrangementet er et indspark til at fremme en grønnere taxibranche. Transportminister Benny Engelbrecht (S) står for åbningstalen

Dansk PersonTransport og Dantaxi holder mandag et arrangement for vognmænd på hele Sjælland, hvor dækspark og den fulde oplevelse af at køre elbil er på dagsordenen. Formålet med arrangementet er at give vognmænd i taxibranchen et indblik i, hvilke elbiler, der er på markedet, og høre om deres kollegaers erfaringer med at køre el-taxi med hensyn til ladning, rækkevidde og vognmandsøkonomi.


- I regeringen ønsker vi at skabe en grøn transportsektor, og den grønne omstilling er en opgave, som skal løftes i flok. Taxibranchen har derfor også et ansvar for at reducere udledningen af CO2 og andre skadelige partikler. Derfor er jeg glad for at se, hvor omstillingsparat taxibranchen er med dette arrangement, og jeg glæder mig til at se flere nul-emissionstaxier på vejene, siger transportminister Benny Engelbrecht, som betegner dagens arrangementet som et vigtigt indspark til at skabe en grønnere taxivognmandsbranche.


Til arrangementet vil der være oplæg fra Carsten Aastrup, der er administrerende direktør i Dantaxi, og Trine Wollenberg, der er vicedirektør i organisationen Dansk Persontransport.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.