Skandinavisk flyselskab transporterede 2,9 millioner passagerer i septemberMandag 7. oktober 2019 kl: 12:22 Af: RedaktionenFlyselskabet SAS oplyser, at 2,9 millioner rejsende gik om bord på et af selskabets fly i september. I forhold til september sidste år er det en fremgang på tre procent Selskabets totale kapacitet var 1,5 procent højere og antallet af passagerer lå 87.000 højere end i september sidste år, hvilket svarer til den anførte vækst på 3 procent. SAS peger også på, at regulariteten og punktligheden var bedre i september i år sammenlignet med september sidste år. I alle tre skandinaviske lande har SAS konstateret øget efterspørgsel efter indenrigsrejser opgjort i passagerkilometer. SAS’ europæiske ruter har også haft fremgang, mens en fortsat svag kurs på svenske kroner og geopolitisk usikkerhed har dæmpet efterspørgslen efter interkontinentale rejser til og fra Skandinavien. Rickard Gustafson, der er koncernchef hos SAS, peger på, at flere og flere af SAS’ kunder tænker på at rejse mindre klimabelastende og derfor vælger at betale ekstra for at SAS bruge biobrændstog til sine fly. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |