Toldstyrelsen opruster på kontrollen af postpakkerFredag 20. september 2019 kl: 12:30 Af: RedaktionenFremover kan medarbejdere hos Toldstyrelsen benytte sig af en specialdesignet mobilscanner i deres arbejde med at kontrollere de pakker, der hver dag kommer ind over grænsen - I takt med at smuglerne bliver mere kreative, er det vigtigt, at vi som styrelse er med helt fremme inden for kontroludstyr. Den nye mobile pakkescanner er et vigtigt redskab, som tolderne kan tage i brug, når de dagligt arbejder på at forhindre smuglingen af ulovlige varer, næsten uanset hvor det er henne i landet, siger Preben Buchholtz, der er kontroldirektør i Toldstyrelsen. Den nye scanner slutter sig til en række af både stationære og mobile scannere - herunder containerscannere og kropscannere - som Toldstyrelsen råder over og har placeret strategisk ved forskellige grænseovergange - blandt andet i lufthavne, færgehavne samt ved grænseovergange. Den nye mobile scanner vil foruden postpakker blive anvendt til scanning af pakker og bagage og andet under Toldstyrelsens kontrollokationer. - Med den nye scanner får vi et køretøj, der kombinerer pakkescanner, kontor og køretøj i ét. Det gør os i stand til at målrette vores egne kontroller og lave fællesaktioner med andre myndigheder rundt om i landet, siger Preben Buchholtz Hansen. Fakta om scanneren:
Om Toldstyrelsens kontroller:
Om Toldstyrelsen:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |