Den tre-akslede overføringsanhænger har lang bogie

Onsdag 18. september 2019 kl: 10:42
Af: Redaktionen

Vognmandsforretningen Stevnhoved ApS i Grenaa har taget en ny tre-akslet Kel-Berg overføringsanhænger med tip og lang bogie i brug

Den tre-akslede overføringsanhænger har lang bogie
Den nye overføringsanhænger er bygget op over et chassis med længdevanger opsvejst i I-profil med vridningsstabiliserende forstærkningsplader i bagenden og ved tipstemplet.


Bagenden er justerbar, så den kan tilpasses til containere i længde af 7.000 mm til 7.500 mm. Omkring to trediedele af anhængerens længde er opbygget med tre-vejs tipramme, der er tipbar til 49 grader. PÅ tiprammen er der monteret fire pneumatiske låse, der betjenes på udvendige side af containerrammen. Træktrianglen er pneumatisk nedknækbar med fjeder på siden af trækstangen med manuel lås og kugleventil monteret i venstre side. 


På venstre side af chassiset er der monteret en plast-værktøjskasse.


Anhængeren er leveret med tre ni-tons luftaffjedrede aksler med tromlebremser. Anden aksel har liftfunktion. Anhængeren har lang bogie mellem ande og tredie aksel.


Den nye overføringsanhænger er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.