Persontransportselskab er til salg

Onsdag 18. september 2019 kl: 10:04
Af: Redaktionen

Deutsche Bahn er indstillet på at sælge datterselskabet Arriva Group. Finans-siden Bloomberg.com havde fornyligt en artikel om et muligt salg af det britisk-baserede selskab. Her blev tre investeringsfonde, der kan købe et samlet Arriva nævnt. Prisen anslås til at blive mellem 3,5 og 4,0 milliarder euro - mellem 26,1 og 29,9 milliarder kroner


De tre er Apollo Global Management LLC, Carlyle Group LP og Lone Star Funds. Derudover er en række andre transportvirksomheder nævnt som interesserede købere af dele af Arriva. Det er eksempelvis Go-Ahead Group Plc, Stagecoach Group Plc og Transdev Group. Derudover har ComfortDelGro Corp. i Singapore, der ejer den britiske busoperatør Metroline Ltd., også vist interesse for at købe dele af Arriva. Den franske tog-operatør SNCF’s datterselskab Keolis SA har også været interesseret.


Deutsche Bahn vi sælge Arriva for at få penge til at betale gæld. Deutsche Bahn købte Arriva, der beskæftiger over 53.000 mennesker i 14 europæiske lande, i 2010 for 1,6 millioner britiske pund.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.