Færgefarten fortsætter fremdriftenTorsdag 12. september 2019 kl: 04:00 Af: RedaktionenLandevejsprincippet, den grønne omstilling og et genvalg af bestyrelsen. Det var nogle af punkterne på dagsordenen, da Færgerederierne mødtes til den årlige generalforsamling Hvert minut afgår der en færge fra eller til en dansk havn, og Færgerederiernes formand kunne på den netop overståede generalforsamling endnu engang berette om en stigning i antal afgange og overførte passagerer, gods og biler. Samtidig er der forandringer på vej. Færgerederierne har med et forstærket fokus på den grønne omstilling investeret 5,5 milliarder kroner i nye og grønnere færger i årene 2013 til 2018. Det betyder, at mange af de danske færger allerede er godt i gang med at sejle mere bæredygtigt. - CO2-udledningen er allerede faldet markant, siger formanden for Færgerederierne, Søren Poulsgaard Jensen, i Færgerederiernes årsberetning 2019, som blev præsenteret på generalforsamlingen, der fandt sted på Fanø. - I den grønne omstilling må alle bidrage til at sænke CO2-aftrykket, og færgerne er godt på vej. Nogle er overgået til el-drift, andre til hybriddrift, og mere traditionelle færger energioptimeres løbende, siger han videre. Landevejsprincippet er en succes Ifølge færgerederierne skyldes en del af sidste års øgede aktivitet indførelsen af landevejsprincippet, som betyder, at det skal koste det samme at tage med færgen, som det ville koste at køre en tilsvarende strækning i bil på en landevej. En støtte, som har medført mærkbart billigere færgebilletter. - Fra øerne lyder det, at prisen nu ikke længere er den største barriere for yderligere vækst, og det vidner om, at vi er nået langt de seneste fire år, siger Søren Poulsgaard Jensen. Fremdriften skal forsætte Branchens succes får dog ikke rederierne til at sænke ambitionsniveaet - tværtimod. I forhold til den grønne omstilling, så skal færgerne sejle helt emissionsfrit i fremtiden. Derudover er der et klart ønske om at styrke rekrutteringsindsatsen, så rederierne også i fremtiden kan tiltrække nok af de rette folk til en karriere i dansk færgefart. Derfor er Færgerederierne gået sammen med Danske Rederier for at sætte fokus på at tiltrække flere kvinder til Det Blå Danmark. Der er på nuværende tidspunkt 3 procent kvinder i søfarten og det tal er efter Søren Poulsgaard Jensens mening alt for lavt. Han håber på, at flere kvinder i fremtiden vil vælge en maritim uddannelse. Bestyrelsen genvalgt Generalforsamlingen bød også på et genvalg af alle tre bestyrelsesmedlemmer. Administrerende direktør Søren Poulsgaard Jensen, Scandlines Danmark, fortsætter som formand, administrerende. direktør Carsten Jensen, Molslinjen A/S, som næstformand og administrerende direktør Johan Röstin, ForSea AB, som bestyrelsesmedlem. Om Organisationen Færgerederierne:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |