Politisk flertal for at Aarhus Havn skal have landstrømsanlæg

Torsdag 29. august 2019 kl: 10:20
Af: Jesper Christensen

Havne som Oslo og Göteborg har gennem flere år haft anlæg, hvor eksempelvis færger har kunnet få strøm fra land frem for at skulle producere den selv med skibets generatorer. Ved at benytte landstrømsanlæg kan udslip fra skibene reduceres markant, når de ligger ved kaj. Aarhus Havn har hidtil været afventende med hensyn til at investere i landstrømsanlæg

Den afventede holdning har udløst kritik fra flere sider - også i Aarhus Byråd. På byrådsmødet onsdag vedtog et stort flertal en opfordring ti Aarhus Havn om at etablere landstrømsanlæg. Da Aarhus Havn er ejet er Aarhus Kommune og har borgmesteren som formand, er det nok en opfordring, som havnen vil følge.


Borgmester Jacob Bundsgaard (S) og Socialdemokratiet i Aarhus har tidligere været tilbageholdende med at stille krav til Aarhus Havn om at etablere landstrømsanlæg - en investering til anslået 42 millioner kroner. Strategien på området for bæredygtig havnedrift har hidtil omfattet investeringer i vindmøller og solceller på havnen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.