Politiet kontrollerede 99 vogntog i det nordlige Jylland

Onsdag 21. august 2019 kl: 11:30
Af: Redaktionen

Tungvogncenter Nord, der hører under Nordjyllands Politi gennemførte i sidste uge en større kontrolindsats, hvor i alt 99 vogntog blev kontrolleret - heraf flere dyretransporter

Den ansvarlige for Tungvogncentrets indsats, politikommissær Claus Kjær-Pedersen, oplyser, at betjentene kontrollerede 99 vogntog, heraf var 14 dyretransporter. Politiet optog 16 rapporter vedrørende fejl og mangler, dimensioner, samt dokumentovertrædelse ved dyretransporter. 23 køretøjer blev indkaldt til syn, og tre sæt nummerplader blev inddraget. 


- Det er vigtigt for vores sikkerhed på vejene, at lastbiler er i forsvarlig stand. Vores primære fokus var fejl og mangler på alle typer lastbiler, men vi havde også fokus på dyrevelfærden i forbindelse med dyretransporter, sekundært kontrol af busser og andre lastbiler, siger Claus Kjær-Pedersen, der siger, at han er tilfreds med kontrollens samlede resultat. 


Politiet oplyser, at kontrollen var en såkaldt tværfaglighed tungvognkontrol, der blev gennemført i samarbejdet med Tungvogncenter Øst’s bremseprøvestand, Færdselsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Kontrollen var blandt andet rettet mod dyretransporter i Thisted, Herning og Aalestrup, der alle er lokaliteter for større slagterier.  




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.