Lastbilchauffør kørte for tæt på

Onsdag 7. august 2019 kl: 12:38
Af: Redaktionen

Tirsdag morgen lidt før klokken otte skete der et færdselsuheld på Motorvej E45 ved Tilst vest for Aarhus. En 29-årig mandlig lastbilchauffør kom kørende på motorvejen i nordgående retning, da han kom for tæt på en forankørende lastbil, der blev ført af en 51-årig mand

På grund af køkørsel på stedet bremsede den 52-årige sin lastbil op, og den 29-årige chauffør nåede ikke at bremse sin egen lastbil og kærte derfor op bag i den forankørende, hvilket medførte betydelige skader på fronten på den 29-åriges lastbil og skader bagpå den anden lastbil. 


Ifølge Østjyllands Politi kom ingen personer til skade ved uheldet, der dog skabte lang kø i morgentrafikken. Den 29-årige chauffør er efterfølgende blevet sigtet for ikke at holde tilstrækkelig afstand til den forankørende. 





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.