Færre svenskere rejste med flyTirsdag 30. juli 2019 kl: 08:09 Af: Jesper ChristensenAntallet af passagerer i de svenske lufthavne faldt med 3,4 procent i årets andet kvartal. Det er først og fremmest antallet af indenrigspassagerer, der er gået tilbage, oplyser svenske Trafikstyrelsen Sammenlignet med samme periode sidste år, er antallet af indenrigspassagerer i de svenske lufthavne faldet med 10,9 procent. I andet kvartal 2018 var antallet af indenrigsrejsende omkring 2 millioner, mens det i år var på 1,8 millioner. Antallet af udenrigsrejsende faldt med 1,6 procent fra 8.569.000 i andet kvartal 2018 til 8.434.000 i andet kvartal i år. - Indenrigsflyvningens nedgang fortsætter, hvilket har en forklaring i SAS-strejken i foråret, men også at færre vælger at rejse med fly indenrigs, siger Jean-Marie Skoglund, der er flymarkedsanalytiker hos Transportstyrelsen. Jean-Marie Skoglund peger også på, at udenrigstrafikken også er gået tilbage. (Kilde og grafik: Trafikstyrelsen, Sverige) © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |