Flyselskab og flyproducent vil samarbejde om hybrid- og elfly

Torsdag 6. juni 2019 kl: 08:36
Af: Redaktionen

Flyselskab og flyproducent vil samarbejde om hybrid- og elfly
(Illustration: Airbus/SAS)

SAS og Airbus har underskrevet en fælles aftale om at forske i hybrid- og el-fly. Samarbejdet skal kortlægge de nødvendige forhold for at udvikle den næste generation af bæredygtige fly. Projektets formål er at få kortlagt muligheden for at introducere større hybrid- og el-fly til kommerciel brug

Samarbejdet indebærer et fælles forskningsprojekt, hvor SAS og Airbus sammen vil opbygge viden og se på udfordringerne og mulighederne i forhold til drift og infrastruktur ved hybrid- og el-fly til kommercielt brug.  


- Vi er stolte af vores ambitiøse arbejde og mål for mere bæredygtig luftfart. Det er derfor glædeligt, at Airbus har valgt SAS som partner i dette fremtidige og vigtige projekt, siger Rickard Gustafson, der er koncernchef i SAS. 


SAS fremhæver, at selskabet i årtier har arbejdet for at reducere udledning af emissioner og arbejder dedikeret for en mere bæredygtig flyrejse. SAS har mål for at nedbringe CO2-udledningen med 25 procent i 2030. Det vil blandt andet ske ved at forny flyflåden med mere brændstofeffektive fly og brug af biobrændstof. Derudover deltager SAS i flere forskningsprojekter og CO2-kompenserer alle sine Eurobonus-medlemmers flyrejse. Udvikling af hybrid- og elfly vil være det næste store skridt inden for fremtidens teknologi i branchen. 


- Vi er glade for at indlede dette partnerskab med SAS. Vi udnytter vores respektive ekspertise til at udforske potentialet og mulighederne for at introducere hybrid- og el-fly i luftfart, siger Grazia Vittadini, der er Airbus Chief Technology Officer. 


Projektet mellem SAS og Airbus ka betyde, at hybrid- og el-fly i kommercielt trafik kan blive en realitet om 10-15 år. 







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.