Brøndby-virksomhed blev Årets Transportvirksomhed 2019

Mandag 13. maj 2019 kl: 11:25
Af: Redaktionen

Brøndby-virksomhed blev Årets Transportvirksomhed 2019

Lørdag blev JH Transport & Logistics A/S fra Brøndby kåret som Årets Transportvirksomhed 2019. Det skete i forlængelse af generalforsamlingen i vognmandsorganisationen DTL, der fandt sted i København

Kåringen fandt sted på Hotel Radisson Blu i København inden festmiddagen i forbindelse med DTL’s generalforsamling. Medlem af Folketinget og forhenværende transportminister Magnus Heuniche (S) agerede vært og bidrog med humor og lune til præsentationen af de finalister og afsløringen af vinderen efter en sms-afstemning og votering i juryen.


Temaet for konkurrencen var i år bæredygtig drift - herunder rekruttering og ledelse, grøn drift og social ansvarlighed.


JH Transport & Logistics rekrutterer bredt på tværs af køn og medvirkede sidste år i et projekt, hvor målsætningen var at integrere flygtninge i transportbranchen og på arbejdsmarkedet
Virksomhedens seniorpolitik giver chauffører over 65 år mulighed for at sammensætte deres egen hverdag
Sidste år reducerede JH Transport & Logistics sin CO2-udledning med 131 ton. Virksomheden fik for et par år tilbage sin første hybridbil


De to øvrige virksomheder i finalen var AVAS - Aalborg Vognmandsforretning A/S og Vognmand Filtenborg fra Nykøbing Mors, som i løbet af konkurrencen ligeledes har fået stor anerkendelse for deres arbejde inden for årets tema.


Vinderen fik et gavekort på 25.000 kroner til brug til rekruttering og ledelse, mens de to andenpladser fik hver 7.500 kroner på et gavekort til brug til personaleaktiviteter i virksomheden.


Tekst til billedet:

Tidligere transportminister og nuværende medlem af Folketinget, Magnus Heuniche (S) sammen med Jan Kjelgaard fra AVAS, Bente Hansen fra JH Transport & Logistics fra Brøndby, som vandt Årets Transportvirksomhed 2019, og Bjørn Filtenborg fra Nykøbing Mors. (Foto: Per Daugaard)






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.