Banedanmark har testet kørestrømsanlægget mellem Køge Nord og NæstvedFredag 29. marts 2019 kl: 14:09 Af: RedaktionenEt testtog har med succes brugt en række nætter på at teste det nye kørestrømsanlæg mellem Køge Nord og Næstved. Anlægget er færdigt, og næste opgave er selve Næstved Station
Næste etape bliver så elektrificeringen af selve Næstved Station, som begynder senere på året. Fire års arbejde Arbejdet med at elektrificere den 45 kilometer lange strækning har været i gang siden 2015. Først blev bevoksningen fjernet og banen blev ombygget, så togene kan køre 160 km/t. Samtidig udskiftede Banedanmark gamle broer med nye og højere broer, før selve elektrificeringen begyndte. I maj sidste år begyndte arbejdet med at rejse kørestrømsmaster, siden blev der trukket køretråd, og i marts i år var Banedanmark klar til at teste det færdige anlæg. - Vi ved godt, at vi periodisk har trukket på tålmodigheden hos både naboerne og passagererne, og det takker vi for. Nu har vi løst en stor del af opgaven, og vi glæder os til at fortsætte på Næstved Station. Når den er elektrificeret, og når det nye signalsystem er installeret, vil vi så kunne høste fordelene i form af kortere rejsetid, siger Klaus Bergman. Højere hastigheder og kortere rejsetid Banedanmark er i disse år i gang med at elektrificere en række strækninger på den danske jernbane. Første strækning var mellem Esbjerg og Lunderskov, herefter fulgte den nye bane København-Ringsted, og Køge Nord-Næstved er dermed den tredje. På Sjælland skal Banedanmark i de kommende år elektrificere strækningen fra Ringsted til Rødby Færge og Nordvestbanen fra Roskilde til Kalundborg Elektrificeringen af jernbanen skaber på sigt rammerne for en mere moderne jernbane med billigere og mere stabil drift samtidig med, at det gavner miljøet. El-tog giver mulighed for højere tempo og kortere rejsetider, blandt andet fordi el-tog accelererer hurtigere. Togene støjer også mindre end dieseltog, og omkostningerne til drift og vedligehold er lavere. Fakta om Køge Nord-Næstved:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |