Intermodal forbindelse forbinder Tyrkiet med Belgien og Holland

Tirsdag 8. januar 2019 kl: 10:26
Af: Redaktionen

P&O Ferrymasters lancerer en ny intermodal transportservice, der forbinder Tyrkiet med Rotterdam i Holland og Zeebrugge i Beligien via Trieste i Italien


Forbindelsen vil forbinde de tyrkiske havne Pendik, Ambarli og Mersin med frihavnen i italienske Trieste, hvor der er videre forbindelser til P&O Ferrymasters europæiske netværk. Forbindelsen vil have seks ugentlige afgange i hver retning.


P&O Ferrymasters kunder vil kunne få assistance med im- og export af koncernens lokale medarbejdere i Tyrkiet. Det vil være muligt af transportere farligt gods med den nye forbindelse.


P&O Ferrymasters har kontorer 21 steder i 13 forskellige lande i Europa. Transportkoncernen opererer en flåde på omkring 5.000 sættevogne og containere. P&O Ferrymasters har egen terminal i Oradea i Rumænien, der servicerer godstransport til Storbritannien fra Asien via Silkevejen.


P&O Ferrymasters er en del af færgerederiet P&O Ferries, der har en flåde på over 20 færger, der sejler over Den Engelske Kanal.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.