Vejhjælpsvirksomhed sender sit mandskab ud i 138 nye biler

Fredag 14. december 2018 kl: 10:17
Af: Redaktionen

Falck Assistance er ved at opgradere sin flåde af biler til vejhjælp betragteligt. I løbet af 2019 vil Falck Assistance sende 138 nye, røde vejhjælpsbiler med Falck-logo på siderne ud på gader og veje, hvor de skal assistere bilister, der har brug for hjælp

Vejhjælpsvirksomhed sender sit mandskab ud i 138 nye biler
- Personligt er jeg rigtig glad for, at vi kan betjene vores kunder langt bedre i fremtiden. Det er vigtigt for os at få en standardiseret vognpark, så alle vogntyper i princippet kan løse alle slags opgaver. Kunderne kan få bedre og hurtigere hjælp, når vi standardiserer køretøjerne, og det dermed er den nærmeste bil, der kan komme til hjælp, siger Lars Vester Pedersen, der er Executive Vice President i Falck Assistance Nordic.


- På vagtcentralen behøver de fremover ikke at vente på et specifikt køretøj bliver ledigt eller “gemme” køretøjer til særlige opgaver. De kan i stedet fokusere på at minimere kørslen hen til kunden. Det er godt for alle, påpeger han.


Den store investering i nye køretøjer kommer efter en periode, hvor Falck Assistance oplever fremgang på flere områder.


- Investeringen i nye køretøjer er en stor gevinst for Falck Assistance og vores kunder. Det vidner om, at vi i Falck også satser på vejhjælp i fremtiden, siger Lars Vester Pedersen, der har set frem til at fortælle om den store investering.


- Jeg glæder mig over, at vi kan give vores reddere de nye biler, som de har efterspurgt, siger han og fremhæver, at mere standardiserede køretøjer også betyder, at assistanceredderne vil få et kompetenceløft, så de kan betjene alle slags opgaver for kunderne.


Det er MAN Truck & Bus, der skal levere de nye køretøjer til Falck.


Falck har aktiviteter i 35 lande og over 32.000 medarbejdere.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.