DI Transport hilser rapport fra vækstteam velkommenMandag 19. november 2018 kl: 14:05 Af: RedaktionenVLAK-Regeringens vækstteam for handel og logistik har mandag offentliggjort sine anbefalinger. - Vækstteamet mener, at der er brug for en samlet plan for infrastrukturen i Danmark. Der er i allerhøjeste grad brug for en sådan plan. Den vil sikre, at investeringerne sker de steder, hvor vi får mest mulig værdi af dem, siger DI Transports branchedirektør Michael Svane i en kommentar På transportområdet fremhæver DI Transportfølgende anbefalinger fra vækstteamet:
- Det er positivt, at vækstteamet har ambitioner om at udvikle transport- og logistikbranchen, så Danmark bliver et skandinavisk knudepunkt for logistik. Vi vil holde øje med, om anbefalingerne bliver fulgt op af handling, siger Michael Svane og peger på, at der blandt andet er behov for øgede investeringer i infrastruktur og bedre vilkår for varelevering. - Den stigende trængsel gør vareleveringen langsommelig og besværlig. Det svækker produktiviteten i logistikbranchen. Vi står med en brændende platform. Beregninger fra DI viser, at trængslen i 2017 kostede det danske samfund 20 mia. kroner. Anbefalingerne fra vækstteamet understeger, at der er brug for flere investeringer i infrastrukturen, hvis vores samfund skal fungere effektivt, siger Michael Svane og fortsætter: Der er meget at hente, hvis man også effektiviserer leveringer af varer i de store byer. Det gælder om at øge fremkommeligheden, og det kan ske ved at skabe bedre muligheder for at varebiler kan parkere, og at man kan levere varerne uden for myldretiden. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |