Byggeriet af Sydhavnsmetroen er gået i gang

Onsdag 14. november 2018 kl: 14:35
Af: Redaktionen

I sidste uge gik arbejdet med at bygge den nye metrolinje til Sydhavn i København officielt i gang, da det første spadestik blev taget på byggepladsen på Enghave Brygge. Sydhavnsmetroen, der skal åbne i 2024, vil få fem stationer og ventes at få 9 millioner passagerer om året

Sydhavnsmetroen får fem underjordiske stationer - Havneholmen, Enghave Brygge, Sluseholmen, Mozarts Plads og Ny Ellebjerg - hvor passagererne kan skifte til bus, regional- eller S-tog. Dermed vil togpassagererne blive fordelt til Metroen i et system, som ligner det, der findes i flere europæiske storbyer.
 
 
Fakta om Sydhavnsmetroen
  • Den nye metrolinje til Sydhavn vil bestå af fem nye stationer fra Havneholmen til Ny Ellebjerg og forventes at stå klar i 2024
  • Stationerne bliver en del af den nye metrolinje M4, som går fra Orientkaj i Nordhavn ind over City og videre til Sydhavn
  • Sydhavnsstrækningen bliver 4,5 km lang, og ca. 29.000 passagerer forventes at bruge metroen dagligt på de 5 stationer i 2035. Det svarer til 9 millioner passagerer om året
  • Med metroen til Sydhavn får de mange pendlere let og hurtig adgang til metronettet fra det nye trafikale knudepunkt Ny Ellebjerg Station
  • Enghave Brygge er den første byggeplads, der indrettes, og det er herfra, tunnelboremaskinerne senere sættes i jorden
  • Det tysk-franske konsortium TUNN3L JV, som består af selskaberne Hochtief og Vinci, skal anlægge to gange 4,5 kilometer tunneler samt de fem underjordiske metrostationer
  • Østrigske Rhomberg og portugisiske EFACEC skal anlægge spor, skinner og teknik, mens Ansaldo STS leverer tog og transportsystem til Sydhavnsmetroen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.