Taxi-chauffør skal forklare sin opførsel for taxi-selskabet

Fredag 2. november 2018 kl: 21:55
Af: Redaktionen

Fredag 2. november frifandt Københavns Byret den taxi-chauffør, som blev slået ned af fodboldspilleren Nicklas Bendtner 9. september i år, for vold. Dantaxi 4×48, som taxi-chaufføren var tilknyttet, vil have en samtale med chaufføren, da selskabet mener, at han ikke har overholdt vigtige bestemmelser i selskabets service-manual, der indeholde etiske regler

- I Dantaxi 4×48 har tryghed for vores kunder og vores chaufførers sikkerhed begge en meget høj prioritet. Vi har en forventning om, at vores chauffører skal kunne håndtere vanskelige situationer på betryggende vis, lyder det fra Dantaxi 4x48.


- Baseret på chaufførens forklaring i byretten sammenholdt med vores egen interne undersøgelse, har vi dog fundet det nødvendigt at indkalde chaufføren til et møde så snart, at han er raskmeldt. Det er vores umiddelbare vurdering, at chaufføren ikke har overholdt vigtige bestemmelser i vores service manual (etiske regler). Blandt andet bestemmelsen om at undgå grænseoverskridende opførsel, lyder det videre.


Dantaxi 4×48 er et dansk taxiselskab med hovedkontor i Virum. Der er cirka 1.000 selvstændige vognmand tilsluttet selskabet. Alle taxichaufførerne i Dantaxi 4×48 er ansat direkte under vognmændene, men er underlagt selskabets retningslinjer for kundebetjening.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.