Nystiftet forening sætter fokus på forbindelsen til jordTirsdag 2. oktober 2018 kl: 10:34 Af: Jesper ChristensenDet går ifølge den nystiftede forening - Bevar Jordforbindelsen - for langsomt med at levere de CO2-reduktioner, som skal begrænse klimaændringerne. En række aftaler om CO2-reduktioner er ikke forhandlet på plads - det gælder eksempelvis luftfarten. Foreningen peger på, at det er nu, der skal sættes ind. Bliver det først senere, bliver det meget sværere og meget dyrere. Torsdag indbyder den nye forening til et offentlig møde om klima, luftfart og tog i EU Torsdagens dagsorden tager udgangspunkt i den stigende flytrafik og peger på alternativer, der er mere klimavenlige - eksempelvis tog. Her er de østrigske statsbaner, ÖBB, klar med internationale tog, der kan forbinde Europas lande over natten. Torsdagens program ser sådan ud: 19.30 - Velkomst og introduktion af aftenens program v/ Poul Kattler, Bevar Jordforbindelsen. 19.40 - Isabella Larsson Seedorff fra NOAH Ungdom åbner debatten 19.45 - Klima: Jesper Theilgaard 20.05 - Luftfart: Jeppe Juul, præsident for Transport & Environment 20.25 - En kort pause 20.35 - Tog: Kurt Bauer, De Østrigske Baner, ÖBB (på engelsk) 20.55 - Linne Windfeldt Valling Rasmussen fra NOAH Ungdom lægger op til debatten 21.00 - Debat 21.40 - Overrækkelse af ca. 25.000 underskrifter om krav til nattog til politiker fra Transportudvalget. Mødet, der finder sted i Indre By's kulturhus, Charlotte Ammundsens Plads 3 i København, er arrangeret i et samarbejde mellem Bevar Jordforbindelsen, Det Økologiske Råd, NOAH, 350 Klimabevægelsen og Rådet for Bæredygtig Trafik. Interesserede kan se mere om den nye forening her: © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |