Lufthavn ved Limfjorden satte endnu en gang rekord

Mandag 1. oktober 2018 kl: 10:15
Af: Redaktionen

I september rejste 165.168 passagerer til og fra Aalborg Lufthavn mod 155.547 passagerer i september 2017. Det er en fremgang på 9.621 passagerer, hvilket svarer ti en vækst på 6,2 procent


- Vi havde høje forventninger til september, da det altid er en travl måned. Men at vi for første gang nogensinde kommer over 160.000 rejsende på en måned, er virkelig en markant rekord, siger Søren Svendsen, der er direktør i Aalborg Lufthavn.


Fremgang på alle fronter
Indenrigstrafikken steg med 2.695 passagerer fra 80.756 passagerer i september 2017 til 83.451 passagerer, hvilket svarer til en vækst på 3,3 procent.


Udenrigstrafikken steg for niende måned i træk. Stigningen i september var på  9,9 procent fra 50.218 i september 2017 til 55.193 passagerer i september.


Antallet af charterrejsende steg med 7,9 procent fra 24.573 i september 2017 til 26.524 passagerer i september i år.


- Det er dejligt at sætte rekord, for det medfører også, at vi endnu engang vurderer vores kapacitet: Har vi nok siddepladser i vores lounge, har vi nok gates, p-pladser, security lanes, etc. I første omgang har vi besluttet at gå i gang med en udvidelse på et væsentligt område, nemlig på vores p-område. Vi anlægger 900 flere gratis p-pladser, der efter planen står klar til sommersæsonen 2019, siger Søren Svendsen. 


De tre første kvartaler af 2018 viser en fremgang på 8,7 procent i forhold til samme periode sidste år.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.