Storskalaproduktion af brinttankstationer er sat i gang i Danmark

Onsdag 26. september 2018 kl: 12:51
Af: Redaktionen

Den norskbaserede virksomhed, Nel ASA, har officielt åbnet sin nye fabrik i Herning, hvor der produceres brinttankstationer. Det højteknologiske storskala produktionsanlæg har en årlig kapacitet på 300 brinttankstationer af typen Nel H2Station - MED VIDEO

- Åbningen af vores nye H2Station-fabrik i Herning markerer starten på en ny fase i hele branchen. Med åbningen af dette storskala produktionsanlæg understøttes udrulningen af brintinfrastruktur til 100 procent nul-emission transport på det globale marked. Ydermere er dette et nødvendigt skridt for at optimere vores produktion af H2Station og dermed etablere stordriftsfordele, siger Jon André Løkke, der er administrerende direktør for Nel.


Fabrikken producerer den mest kompakte H2Station på det globale marked med en kapacitet på op til 300 H2-stationer pr. år. Serieproduktionen er designet efter LEAN-princippet og sætter nye standarder for produktion af tankningsudstyr til det voksende brintmarked. På fabrikken fremstilles H2Station med både CE- og UL-certificering på samme produktionslinje, hvilket resulterer i en fortsat høj sikkerhed i produktet, samt en øget omkostningseffektivitet i produktionen.

 
- Med åbningen af denne fabrik vil vores kunder og partnere opleve, at Nel kan supportere den voksende efterspørgsel af H2Station-løsninger, samt forblive en pålidelig og attraktiv partner fremadrettet, siger siger Jon André Løkke.
 

For at få indsigt i denne nye fabrik og den særlige produktionslinje har Nel ASA offentliggjort en time-lapse video. Den kan ses herunder.







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.