Politisk flertal indfører p-kontrol med lastbiler hele ugen

Torsdag 13. september 2018 kl: 09:42
Af: Redaktionen

Parkerede lastbiler på flere veje i Horsens har gennem en årrække været til gene for områderne, da lastbilerne fylder, og chauffører - flest udenlandske - efterlader deres skrald på stedet. I forbindelse med budgetforhandlingerne har et flertal i Horsens Kommune vedtaget at der skal føres daglig kontrol med parkerede lastbiler i kommune - også i weekender

Parkeringskontrollen skal løses af Driftsgården i Horsens Kommune, der i dag løser opgaver som snerydning, affaldsindsamling og vedligehold af kommunens veje.


- Løsningen skal ses som et udtryk for, at vi ikke kun ønsker, at der skal være kontrol, men at der også skal foretages renholdelse, for det er ikke kun de parkerede lastbiler, men også affaldet, som borgerne er interesserede i at få gjort noget ved, siger Niels Peter Bøgballe (S), der er næstformand i Plan- og miljøudvalget i Horsens Kommune til Horsens Folkeblad.


Han peger på, at den vedtagne løsning skal ses som et udtryk for, at kommunen ikke kun øsnker at kontrollere lastbilerne og chaufførerne, men også at holde områderne rene og pæne.


Horsens Folkeblad har de seneste uger beskrevet, hvordan lastbiler parkerer langs kommunens industriveje døgnet rundt, selvom det ikke er tilladt mellem klokken 18 og 6.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.