TJENESTEMANDSRETTEN:

Sygemeldte lokoførere skal møde på arbejde - eller skal de bevise deres sygdom

Fredag 29. juni 2018 kl: 18:36
Af: Redaktionen

En gruppe sygemeldte lokomotivførere, der er tjenestemænd hos DSB, har fået strakspåbud om at vende tilbage til arbejde. Torsdag havde DSB fået tre gange så mange sygemeldinger, som normalt, så DSB fik mistanke om, at der var tale om en skjult arbejdsnedlæggelse

De 115 sygemeldte lokoførere skal skal vende tilbage i arbejde, hvis de ikke kan bevise, at de er syge, lyder strakspåbuddet fra Tjenestemandsretten, der er en del af Arbejdsretten.


- Mener de, at de er lovligt syge, skal det kunne bevises, siger underdirektør i DSB, Poul Gemzøe-Enemark, ifølge ritzau.


- Tjenestemændene skal ikke alene komme med lægeerklæring. De skal også komme med en uddybet erklæring fra lægen om, hvad årsagen er til, at de ikke har været i stand til at møde på arbejde, siger han videre.


Kan de syge medarbejdere ikke det, kan de se frem til at få en skærpet bod.


Sygemeldingerne har betydet, at DSB har måtte aflyse en række tog - især i Jylland og på Fyn.


Ifølge ritzau har DSB en formodning om, hvad der kan have udløst de mange sygemeldinger. 


Poul Gemzøe-Enemark peger på, at sygdommen kan skyldes utilfredshed med, at DSB’s ledelse fornyligt meldte DSB ind i Dansk Industri og opsagde alle overenskomster og lokale aftaler for lokomotivførerne.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.