Ny hjemmeside giver indblik i godkendelsen af danske letbaner

Fredag 29. juni 2018 kl: 12:28
Af: Redaktionen

Nye letbaner skal sikkerhedsgodkendes, før de må tages i brug. Det kan de hos den første danske letbane i aarhus nikke genkendende til. Og det må også stå på agendaen hos letbanefolkene i Odense og i kommunerne langs Ring 3 i KøbenhavnTrafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har nu lanceret hjemmesiden Letbanekrav.dk, som giver en introduktion til den proces, som en ny letbane skal igennem, for at den kan godkendes

Anlæg af en ny letbane er en teknisk og konstruktionsmæssig omfattende opgave. Den tilhørende godkendelse er ligeledes en omfattende proces. Alle letbanens dele skal godkendes, lige fra strøm og skinner, køretøj og trafikregler, til den uddannelse, som letbanens personale skal have. Godkendelserne skal tilsammen sikre, at letbanen er en sikker transportform for både passagerer, personale og andre trafikanter.


Letbanekrav.dk giver et indblik i godkendelsesprocessen og forsøger at besvare de spørgsmål, som Trafik- Bygge og Boligstyrelsen oftest modtager om godkendelse af letbaner. Blandt andet beskriver og illustrerer Letbanekrav.dk, hvad styrelsen skal godkende og hvad de forskellige godkendelser kræver. Den beskriver også, hvordan godkendelsesprocessen forløber, styrelsens servicemål samt hvilke aktører, der er involveret i processen.


Interesserede kan læse mere om kravene til letbaner her:






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.