Rødekro-vognmand får nye blokvognsmoduler til sværtransport

Mandag 25. juni 2018 kl: 10:43
Af: Redaktionen

Jørn Bolding A/S i Esbjerg har leveret fabriksnye selvkørende Goldhofer blokvognsmoduler til Skaks A/S i Rødekro

Rødekro-vognmand får nye blokvognsmoduler til sværtransport
Billedet er fra en transport af skorstensmodul på Amagerværket.
Goldhofer kombinationen består af 10 aksler med to moduler, powerpack samt en udtrækkelig spacer. Det ene modul er et seks-akslet PST/SL E- modul, mens det andet et fire-akslet THP/SL modul. Modulerne har begge pendelakselaggregat med kugleddrejekrans og hydraulisk akseludligning. De har elektronisk flervejsstyring.


Spaceren er tre gange udtrækbar og har en længde på 10.200 mm og kan udtrækkes til en længde på 30.200 mm.


Til sættet medfølger radiofjernbetjening, hvor alle funktioner som hæve/sænke, kør/brems, gearskifte og programudvalg styres. Derudover medfølger nød-fjernbetjening.


Med Goldhofer kombinationen kan Skaks A/S klare opgaver der vejer op til 400 ton.

 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.