E-handel transformerer byerne

Mandag 18. juni 2018 kl: 12:20
Af: Redaktionen

E-handel har ændret indkøbsvaner og har indflydelse på logistikken, byplanlægningen og måden vi bygger på i byerne. Påvirkningen bliver endnu mere tydelig i takt med, at mængden af indkøb på nettet stiger. En rapport fra Sweco har set på, hvordan e-handel påvirker samfundet

Omsætningen på e-handelsmarkedet øges stødt med 10-15 procent om året. Det betyder løbende strukturelle ændringer hos detailforsyningskæderne. Indkøb er gået fra at være en relativt forudsigelig adfærd i forhold til tid og sted, til at blive en langt mere kompleks størrelse. Det giver nye udfordringer for både byplanlæggere, detailhandlen og logistikvirksomheder - for eksempel i forhold til at levere varer til individuelle kunder frem for til at administrere afkast, lagerstyring i butikken og udbud af leveringsmuligheder.


- E-handel har givet forbrugeren en ny form for bekvemmelighed, og det har betydet en helt ny forbrugeradfærd. Kunderne bestiller ofte flere forskellige størrelser og modeller, hvorefter de returnerer det, der ikke passer, eller det de ikke kan lide. Prøverummet er så at sige flyttet fra butikken og ind folks hjem, siger Robert Sommar, der er transport- og logistikekspert hos Sweco. 


Robert Sommar er en af ekspertere bag Sweco-rapporten ”Signed, Sealed, Delivered - Analyse af e-handels påvirkning på byområder”.


Den samlede effekt af den forøgede net-handel er stadig ikke fuldt afdækket, men det står klart, at ineffektivitet i de løsninger, vi anvender i dag, fører til unødvendig stigning i både trafikbelastning og forurening. Som en konsekvens af de nye indkøbsvaner spår Sweco, at detailforretningen står overfor at skulle genopfinde sig selv, og traditionelle butikker i højere grad vil blive erstattet af showrooms.


Samtidig vil den struktur og funktion af lagre, terminaler og indsamlingssteder, vi kender i dag, samt logistikfunktionen i lejlighedsbyggerier og individuelle boliger højst sandsynligt også ændre sig som følge af den stigende e-handel.


- Ineffektiviteten i de løsninger, vi har i dag, viser et tydeligt behov for nytænkning og identificering af effektive løsninger til distributionsprincipper, strategier og design i fremtidens forsyningskæder. Samtidig med at disse løsninger skal integreres i bystrukturerne, påpeger Robert Sommar.


Rapporten ”Signed, Sealed, Delivered - Analyse af e-handels påvirkning på byområder” er del af en række videnrapporter, kaldet Urban Insight, skrevet af eksperter fra Sweco, der deler deres viden om forskellige aspekter af byudvikling fra borgernes perspektiv. 


Interesserede kan læse hele rapporten her:







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.