Posten kom med pakke med narko - politiet fulgte efter

Onsdag 16. maj 2018 kl: 10:44
Af: Redaktionen

En 45-årig mand fra Randers fik tirsdag uventede gæster, da Østjyllands Politis specialpatrulje bankede på døren. Manden havde bestilt noget amfetamin til levering, men Skat’s narkohunde fandt frem til forsendelsen og alarmerede politiet

Det fik betjentene til at aflægge modtageren af pakken et besøg. Da de kom indenfor, kunne betjentene konstatere en lugt af afbrændt cannabis, og de ransagede derfor adressen.


Ved ransagningen fandt de et ikke ubetydeligt kvantum amfetamin, hash, joints samt en strømpistol. Den 45-årige blev sigtet for videresalg af narkotika samt for overtrædelse af våbenloven. Der venter ham sandsynligvis en længere fængselsstraf.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.