Miljøprojekt har begrænset NOx-forurening i HovedstadsområdetMandag 16. april 2018 kl: 15:07 Af: RedaktionenTrafikselskabet Movia har sammen med København og Frederiksberg Kommuner nået en milepæl i arbejdet med at nedbringe forureningen fra busserne og bidrage til at gøre luften i Hovedstaden renere. Det er sket i forbindelse med et luftpakkeprojekt, der har forhindret 500 ton NOx i at slippe ud i luften Som en del af luftpakkeprojektet blev 300 af de ældste busser i hovedstaden i 2015/2016 opgraderet med nye systemer til efterbehandling af motorernes udstødning. Systemerne fjerner over 90 procent af NOx- og partikelforureningen fra busserne, der har har kørt over 44 millioner kilometer siden installationen af luftpakkefiltrene. Beregninger viser, at de systemerne dermed har forhindret omkring 500 ton NOx- i at belaste luften i København og på Frederiksberg. Rensesystemerne er udviklet af den danske greentech-virksomhed Amminex. I løsningen er indbygget sensorer, der måler hvor meget NOx, motoren producerer, og hvor meget NOx, der kommer ud af udstødningsrøret. Data sendes kontinuerligt til en server, og derfor er det muligt at sige præcist, hvor meget NOx, løsningen har fjernet fra busserne. - Movias målsætning er at reducere udledningen af NOx fra Movias busdrift med 97 procent inden 2030. Det er et ambitiøst mål. Vi er derfor rigtig glade for at se, at luftpakkeprojektet allerede nu har rundet en vigtig milepæl, siger Movias plandirektør Per Gellert. - Vi er stolte af, at vores løsning på overbevisende vis har demonstreret, at forureningen fra dieselbusser effektivt kan fjernes - også i bykørsel. Det gavner både busoperatører og befolkning, siger Lars Tinggaard Johannesen, der er Retrofit Product Line Manager fra Amminex. Movia gennemførte luftpakke-projektet sammen med Miljøstyrelsen og Københavns og Frederiksberg kommuner - og projektet har været en vigtig ny teknologisk landvinding. Rensesystemerne har opgraderet busserne i luftpakkeprojektet til den højeste miljøstandard. I kombination med udviklingen af nye drivmidler og ny teknologi har det medført, at Movias klimaaftryk forbedres år for år. Movia arbejder sammen med kommuner og regioner på Sjælland for at sikre en grønnere kollektiv transport. Målsætningen er, busdriften på Sjælland skal være fossilfri i 2030, mens NOx og partikeludledningen skal reduceres med henholdsvis 97 og 92 procent. Tekniske fakta om rensesystemerne:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |