GPS i stjålet håndværkerbil ledte politiet frem til tyven

Torsdag 12. april 2018 kl: 11:44
Af: Redaktionen

Ejeren af et håndværkerfirma i Viby anmeldte i onsdag morgen, at han klokken 2.40 havde haft indbrud i sin virksomhed. En tyv var brudt ind og havde stjålet nøglen til en af firmabilerne, som nu var væk

Hvad tyven ikke vidste var, at der var installeret en GPS i bilen, så både ejer og politi kunne følge bilens færden. Så imens ejeren fulgte bilen på et kort, sendte Østjyllands Politi et par patruljer i hælene på den stjålne varebil, og da bilen holdt ved OK-tanken på Smedebroen i Trige, stødte en patrulje til. 


Da den 23-årige tyv blev opmærksom på politiet, satte han i løb og forsøgte at stikke af. En hurtig betjent fik ham dog løbet op. Her blev han anholdt og sigtet for indbrud og brugstyveri af bilen.    






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.