Kran med flyjib er lige efter chaufførens ønsker

Onsdag 11. april 2018 kl: 13:00
Af: Redaktionen

Sawo i Aarhus har leveret en Hiab-kran med flyjib til vognmandsvirksomheden J. Buhl & Sønner i Hasselager syd for Aarhus

Kran med flyjib er lige efter chaufførens ønsker
Jørgen Buhl, der driver virksomheden, valgte en Hiab XS 477 E-6 HiPro med Flyjib 100X-5 ud fra chaufførens ønsker, da kranen primært bruges til montage opgaver. Kranen er udstyret med CombiDrive 3 radiostyring, der sikrer en nem og præcis manøvrering af kranen uden at gå på kompromis med kranens hastighed. 


For at øge løftekapaciteten er kranen udstyret med et E-lænkesystem med høj ydelse, der sikrer, at den maksimale løftekapacitet opretholdes ved arbejde med armsystemet i udstrakt opret position, udstrakt vandret position eller ved håndtering af laster tæt ved stammen. 


Med flyjib har kranen op mod 24 meters hydrauliske rækkevidde. 


Opbygningen er udført efter chaufførens ønsker.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.