Bag gardinet er der plads til meget

Torsdag 15. marts 2018 kl: 12:33
Af: Redaktionen

Lastas i Hedensted har leveret en ny tre-akslet Kel-Berg Maxi Flex gardintrailer til M. Larsen Vognmandsfirma A/S, der har hovedsæde i Brøndby ved København

Bag gardinet er der plads til meget
Den nye trailer er bygget op over et letvægts chassis med tværvanger og forstærkninger. Der er monteret cyklistværn i begge sider.


Gardin opbygningen består af et fast presenningstag, mens siderne har tre forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 32 brædder, der er høvlede og har affasede kanter.


Bagerst er der monteret en 2.500 kg ZHD lift med 2 meter liftplade.


Trailerbunden, der består af 28 mm hårdttræsplanker, er TÜV-godkendte til 9.000 kg belastning. I hver kantskinne er der 13 binderinge, mens der er to gange seks sokler, der flugter på tværs af trailerne med tilhørende 12 galvaniserede kæpstokke inklusiv magasin.


I venstre side er der monteret en plastværktøjskasse.


Traileren, der er leveret med tre 9 tons aksler med skivebremser, har lift-funktion på tredje aksel med automatisk hæve- og sænkning ved belastning. Traileren er XL-godkendt og har en tilladt total- vægt på 42.000 kg. 


Den nye gardintrailer er leveret af Jacob Jørgensen fra Lastas Trucks Danmark A/S.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.