Vognmand i Hasselager har hentet tip-trailer i Hedensted

Mandag 5. marts 2018 kl: 11:40
Af: Redaktionen

Lastas i Hedensted har leveret en ny fire-akslet Kel-Berg tip-trailer til vognmandfirmaet Jens Buhl & Sønner A/S. Tip-traileren, der er fuldt luftaffjedret og har løftefunktion på første og fjerde aksel, kan rumme 37 kubikmeter i tip-kassen

Vognmand i Hasselager har hentet tip-trailer i Hedensted
Selve chassiset er opbygget med længdevanger opsvejst i boks-profiler med stærke tværvanger og forstærkninger. Der er monteret cyklistværn i begge sider.


Tipkassen er opbygget med sider i aluprofiler og har en indvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesytem med ventil for automatisk åbning. Tophængslerne er flyttet 180 mm frem for at få 10 procent større åbning ved aflæsning. Indvendig er kassen beklædt med 15 mm kunststof i bund og med 10 mm på siderne


Bunden er udført i 7 mm alu-plade i speciel slidstærk kvalitet.


I venstre side er der monteret en Kel-Berg plastværktøjskasse, mens der i højre side er monteret kost- og skovlbeslag.


Traileren er leveret med Kel- Berg sikkerhedspakke med tilt-alarm, dumperventil og akseltrykmåler med skala i ton.


Den nye trailer er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.