MAN’s filial i Aalborg har fået ny driftslederTorsdag 22. februar 2018 kl: 11:15 Af: Jesper ChristensenJacob Skovsgaard (40) er netop tiltrådt stillingen som driftsleder og skal fremover stå i spidsen for MAN’s eftermarkedsaktiviteter i filialen i Svenstrup, der ligger lige syd for Aalborg
Som officer arbejdede Jacob Skovsgaard først og fremmest indenfor det logistiske område - hovedsageligt med ledelse og udvikling af andre ledere og mellemledere indenfor drift af vedligeholdelsesområdet. Jacob Skovsgaard har blandt andet har været værkstedschef og chef for depot- og reservedelsfaciliteter ved Forsvarets udsendte enheder i Irak og Afghanistan. Jacob Skovsgaard har efterfølgende og frem til sin ansættelse hos MAN arbejdet som Militær Bilinspektør og chef for Forsvarets Bilsyn. På CV’et kan Jacob Skovsgaard også skrive selvstændig brugtvognsforhandler, så alt i alt er det en erfaren bil- og værkstedsmand, som nu står i spidsen for MAN’s eftermarkedsaktiviteter i Aalborg. Om MAN Truck & Bus Danmark A/S
Om Svenstrup Byen Svenstrup er historisk kendt for at være skueplads for slaget ved Svenstrup, hvor Skipper Clement og hans bondehær, der støttede en genindsættelse af Christian 2., besejrede en adelshær 16. oktober 1534. Skipper Clement blev efter en kamp om Aalborg taget til fange. i September 1536 blev kan halshugget, parteret og stejlet ved Viborg Landsting. Svenstrup er i dag en stationsby med et indbyggertal på omkring 7.250. Byen ligger omkring 10 kilometer syd for Aalborg. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |