Passager ville have kommune til at betale taxi’en

Onsdag 21. februar 2018 kl: 14:51
Af: Redaktionen

En 45-årig mand gav kommunen skylden, da han natten til onsdag 2a. februar klokken 01.19 blev sigtet for at køre i taxa i Aarhus uden at kunne betale

Manden havde prajet en taxi ved banegården i Aarhus og fortalt chaufføren, at han havde et dankort derhjemme i Tranbjerg, hvor han bad om at blive sat af. Chaufføren troede på mandens forklaring, men da de kom frem, viste det sig, at der hverken var dankort eller kontanter nogen steder. Derfor så chaufføren sig nødsaget til at ringe til politiet. 


Da betjentene kom frem, forklarede den 45-årige mand, at han ikke havde nogen penge, men at han mente, at kommunen burde betale hans taxi, da kommunen ikke havde udbetalt de penge til ham, han havde krav på. 


Den 45-årige mand blev sigtet for at tage taxituren uden at kunne betale.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.