VOGNMANDSORGANISATION OM LOV OM GODSTRANSPORT MED VAREBILER:

- Langt om længe

Mandag 12. februar 2018 kl: 14:05
Share  


Af: Jesper Christensen

Folketinget tar i løbet af de næste måneder fat på behandlingen af et lovforslag om adgangskrav til erhvervet som varebilvognmand, der køre med gods for fremmed regning med varebiler. Vognmandsorganisationen DTL - Danske Vognmænd, der har en særlig gruppe for varebilvognmænd, bakker helhjertet op om forslaget. - Langt om længe - efter mange års pres - får vi nu ønsket fra DTL – Danske Vognmænd præsenteret i Folketingssalen til drøftelse og forhåbentlig vedtagelse inden sommerferien. Jeg betragter det på mange måder som en rigtig stor landvinding for erhvervet og for den seriøse del af transportbranchen, der kører gods for fremmed regning med varebiler, siger DTL’s administrerende direktør Erik Østergaard

Erik Østergaard peger på, at DTL i en række år har presset hårdt på for at få reguleret varebilområdet. 31. maj 2016 vedog et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti et beslutningsforslag, der pålagde den daværende V-Regeringen til at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter, der sikrer, at varebiler med tilladt totalvægt under 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning, omfattes af principperne i godskørselsloven. 


Transportministeriet har nu sendt et lovforslag i høring med krav om tilladelse til godskørsel for virksomheder, der er etableret i Danmark, og som udfører godskørsel for fremmed regning med dansk indregistrerede varebiler med en totalvægt på mere end 2.000 kg, som fragter gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr. enhed (kolli).


Tilpassede krav og overgangsordning
Tilladelsesordningen for varebiler vil udgøre en tilpasset udgave af de krav, der i dag gælder for godskørsel med lastbiler. Tilladelsesordningen for varebiler vil adskille sig fra de gældende krav for lastbiler med hensyn til krav til faglige kvalifikationer og krav om uddannelse af chauffører, ligesom gældende regler om køre- og hviletid, herunder krav til tachograf med mere, ikke vil finde anvendelse for varebiler.


For eksempel skal kurset for varebiler være af kortere varighed end de gældende krav, og konkret foreslås det, at kvalifikationsuddannelsen for varebilschauffører omfattet af tilladelseskravet skal have en varighed af højst tre dage. Efteruddannelsen skal have en varighed af højst to dage.
Der foreslås en overgangsordning for personer, der på tidspunktet for tilladelseskravets ikrafttræden kan dokumentere mindst 2 års erfaring som vognmand i virksomheder, der er omfattet af tilladelseskravet. For chauffører foreslås der en overgangsordning fra kravet om kvalifikationsuddannelse, hvis de på tidspunktet for lovens ikrafttræden udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler og kan dokumentere mindst to års erfaring som varebilschauffør.


Tilsvarende skal kravet til egenkapital for virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler, være lavere end for virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed regning i lastbiler. Hensigten er, at egenkapitalkravet til tilladelser til godskørsel for fremmed regning skal nedsættes til et niveau svarende til mindstereguleringen efter EU-reglerne. Konkret vil det betyde, at varebilsvognmænd skal være i besiddelse af en egenkapital på 13.500 kr. for første tilladelse og 6.750 kr. for hver efterfølgende tilladelse.


Loven skal efter planen i kraft 1. juli, men transportministeren bemyndiges til at lade ikrafttrædelsen af selve tilladelseskravet ske på et senere tidspunkt.


Der er stadig tvivl om, hvorvidt myndighedernes administration af de nye adgangskrav skal dækkes af et brugerbetalt gebyr - eller det skal finansieres over finansloven på linje med administration af lastbiltilladelser siden 1996.


- Et gebyr skal ikke skille os ad, hvis det ellers følger ligebehandlingsprincippet. Men jeg har meget svært ved at tro, at det kan betale sig at stable en opkrævningsadministration op omkring en beskeden meromkostning på ca. 2,5 millioner kroner årligt. DTL foreslår, at udgifter bæres af finansloven, siger Erik Østergaard.


Læs også: 




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.