18-årig kvinde er død i højresvingsulykke

Fredag 9. februar 2018 kl: 11:48
Share  


Af: Redaktionen

Fyns Politi oplyser, at en 18-årig kvinde fra Odense torsdag morgen mistede livet i en ulykke, hvor hun blev ramt af en lastbil, der svingede til højre. Ulykken skete klokken 9.40 i det sydøstlige Odense

Politiets undersøgelser og afhøringer har indtil videre fastlagt, at lastbilen kom kørende ad Svendborgvej, hvor den i krydset ved Drejebænken holdt for rødt lys med henblik på at svinge til højre. Den 18-årige kvindelige cyklist holdt til højre for lastbilen. 


Begge satte i gang ved grønt lys, hvor cyklisten kørte ligeud og lastbilen svingende til højre. Cyklisten blev dræbt på stedet.


Politiet oplyser, at uheldet ikke burde kunne ske, da der er rødt for cyklister, mens der er grønt for biler - og omvendt. Politiet har ind til videre ikke kunnet finde vidner, som med sikkerhed har kunnet fortælle, hvem der i uheldsøjeblikket havde grønt lys.


I den anledning efterlyser Fyns Politi vidner, der har oplysninger omkring lysreguleringen på uheldstidspunktet.


Lastbilchaufføren, der er ukrainer, blev anholdt og befinder sig på politigården i Odense, hvor han skal afhøres med tolk. Der er ikke mistanke om, at  chaufføren er påvirket af alkohol eller andet. 





Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.