Vognmand i Tureby er kørt i Skifteretten

Tirsdag 9. januar 2018 kl: 06:40
Share  


Af: Jesper Christensen

Skifteretten i Roskilde har taget en vognmand i Tureby syd for Køge under konkursbehandling. Vognmandsvirksomheden kørte ud af 2016 med et resultat på minus 1.149.000 kroner efter skat

Ifølge Statstidende drejer det sig om virksomheden Vognmand Lars Larsen ApS, CVR-nr. 30710975, der havde adresse på Hedebovej i Tureby.


Advokat Svend-Aage Dreist Hansen, Bag Haverne i Køge, er udpeget som kurator.


Eventuel anmodning om valg af kurator og kreditorudvalg skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest tre uger efter denne bekendtgørelse.


Enhver, der har fordring eller andet krav mod skyldneren, opfordres til at anmelde deres krav til boets kurator inden fire uger efter denne bekendtgørelse opgjort pr. 5. januar.


Ifølge den seneste årsrapport opgjort 31. december 2016 havde virksomheden en egenkapital på 1.211.000 kroner og en balance på 7.579.000 kroner. Vognmand Lars Larsen ApS, der blev etableret 29. juni 2007, beskæftigede ifølge årsrapporten 48 personer. Virksomheden rådede over 44 tilladelser til godskørsel for fremmed regning.









Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.