Tysk transportkoncern får pris for bæredygtighed

Fredag 5. januar 2018 kl: 12:45
Af: Redaktionen

Som en del af prisoverrækkelsen ved European Transport Award for Sustainability (ETPN) har transportkoncernen Dachser modtaget en pris for sit arbejde med bæredygtighed. Virksomheden blev nummer ét i kategorien for transport- og speditørvirksomheder

Tysk transportkoncern får pris for bæredygtighed
Prisen uddeles af det højt specialiserede logistikforlag Huss-Verlag i München og er en anerkendelse af en virksomheds engagement i bæredygtighed. Der lægges vægt på miljøbeskyttelse, virksomhedens sociale ansvar, virksomhedskultur samt engagement i forskningen på området og sikring af fremtiden. Et vigtigt kriterium går ud på, at engagementet skal være i overensstemmelse med virksomhedens mål. 


- Det, der imponerede dommerkomitéen mest ved Dachser, var bæredygtigheden i virksomhedens overordnede koncept som familiedrevet virksomhed.


- Vi har været engageret i social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed i mange år. Denne pris udgør både en kærkommen anerkendelse af vores anstrengelser og motivation til at fortsætte, siger Bernhard Simon, der er Dachsers administrerende direktør.


CEO. Dr. Andreas Froschmayer, Corporate Director i Corporate Development, Strategy & PR hos Dachser, modtog prisen i München på vegne af virksomheden.


Dommerkomitéen bestod af seks erhvervsredaktører hos forlaget Huss-Verlag. Hvert medlem af komiteen havde mulighed for at indstille op til tre kandidater i hver af årets kategorier: Transport- og speditørvirksomheder samt kurertjenester.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.