Den blå DAF skal kører for en krævende kundeFredag 17. november 2017 kl: 11:40 Af: RedaktionenLastbilmægleren v. Carsten Lykke i Hedensted har leveret et nyt kærretræk til Packman A/S i Rødovre, der er et internationalt transport-, speditions- og pakkefirma, som har specialiseret i håndtering af møbler, kunst og antikviteter - Jeg har - igen - været meget glad for samarbejdet med Carsten Lykke, siger Packmans ejer, Peter Federspiel og fortsætter: - Jeg blev anbefalet at handle med Lastbilmægleren af en kollega i møbeltransportbranchen for mange år siden, og det har jeg aldrig fortrudt. Det nye vogntog er det tredje, jeg køber af Carsten. Han er uafhængig i sin rådgivning omkring valg af lastbil, kærre og opbygning, og jeg har stor tillid til, at han gør alt for at levere den bedste løsning til vores virksomhed. Den tillid har han hver gang levet op til. Alle typer pakning og transport De isolerede veksellad bruges primært til at afhente og levere møbler, antikviteter, kunst og flyttegods lokalt samt til og fra diverse europæiske lande. De oversøiske forsendelser, som er en vigtig del af Packmans aktivitet, emballeres og pakkes enten i lukkede trækasser, i samlecontainere eller som fulloads i 20-fods skibscontainere til destinationer i blandt andet Nordamerika og Fjernøsten. Den nye DAF er udrustet med det meget rummelige Super Space Cab førerhus, for ofte er der to mand på bilen på de lange, internationale transporter. Der er også sat kryds i ordreformularen ud for ACC afstandsradar, AEBS nødbremsesystem, LDW sporassistent, LED forlygter samt Aircooler på taget. Drivlinen er specificeret med fokus på optimal brændstoføkonomi med seks-cylindret MX13-motor, 12-trins AS-Tronic gearkasse med fuldautomatisk gearskift samt bagaksel med 2,39:1 i udveksling. Vekselladsrammerne er forsynet med flytbare Laxo-containerlåse, der kan placeres optimalt til både veksellad og 20 fods-containere i forhold til Dhollandia læssebagsmækken med 2.500 kg kapacitet. Både vekselladsrammer, støtteben, læssebagsmæk, bagkofanger og den forskydelige trækstang på kærren er galvaniseret for maksimal korrosionsbeskyttelse. Lastbilmægleren har samarbejdet med PM Lastvogns Service i Hedensted omkring klargøring og levering af vogntoget til Packman. Fakta om Packman A/S:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |