Letvægtstraileren kan rumme 23,5 kubikmeterTirsdag 14. november 2017 kl: 10:25 Af: RedaktionenVognmandsfirmaet Hans Juel Jensen ApS i Tommerup på Fyn har for nyligt hentet en ny to-akslet Kel-Berg letvægtstiptrailer hos Lastas i Hedensted Kassens sider er fremstillet i 40 mm aluprofiler, mens forvæggen er udført i 5 mm alu-plade med kraftige forsmækforstærkninger. Bunden er fremstillet i 7 mm gennemgående alu-plade i en særlig slidstærk kvalitet. Bagklappen er tophængt indvendig med pneumatisk åbne- og lukkesystem med 3/2 vejs-ventil monteret på chassiset for automatisk åbning. Traileren er leveret med to 10 tons aksler med tromlebremser,luftaffjedring, hæve/sænkefunktion og akseltryksmåler. Den forreste aksel kan løftes under tomkørsel. Den nye trailer er leveret af Ivan Kristensen fra Lastas i Hedensted. Hans Juel Jensen ApS er et familieejet firma, der startede som en fritidsbeskæftigelse. I dag drives virksomheden af søskendeparret Morten og Helle Juel Jensen. Samme med 30 ansatte løser de opgaver inden for entreprenørarbejde, transport af køl/frys samt kran/grab, kloakering, træfældning med mere til både private, virksomheder og offentlige institutioner. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |