Esbjerg-rederi er nu tredjestørst i den britiske del af Nordsøen

Mandag 16. oktober 2017 kl: 11:10
Af: Redaktionen

Rederiet Esvagt har nu 14 skibe på kontrakt i den britiske del af Nordsøen. Esvagt peger på, at det er resultatet en målrettet indsats, som betyder, at omkring hvert tredje skib i Esvagt’s flåde er engageret i den britiske del af Nordsøen

Esbjerg-rederi er nu tredjestørst i den britiske del af Nordsøen
Senest har Esvagt sikret ’Esvagt Cobra’ kontrakt med Petrofac Facilities Management Limited på Kittiwake-feltet i den britiske sektor fra midten af oktober og to år frem med option på yderligere et år. 


- Det er en målrettet indsats for at opbygge Esvagt’s tilstedeværelse på det britiske marked, som nu har båret frugt og understøtter vores overordnede strategi om at tage markedsandele i UK, siger Søren Karas, der er Chief Commercial Officer hos Esvagt.


Storbritannien er verdens største standby-marked og strategisk vigtigt for Esvagt. Indsatsen for at øge markedsandele har betydet, at Esvagt er gået fra en meget beskeden tilstedeværelse til at have 14 skibe i den britiske den af Nordsøen, et Esvagt-kontor på havnen i Aberdeen og mod på fortsat vækst.


- Den britiske del af Nordsøen er særdeles aktiv med mange stærke aktører og en knivskarp konkurrence. Vi har vundet markedsandele ved at fokusere på de kompetencer, der gør Esvagt til noget særligt. Vores kompromisløse tilgang til sikkerhed, vores høje kvalitet og innovative tilgang. Og det er det, der fortsat vil drive vores vækst, siger Chartering Manager Jens Bagger.


Med 14 skibe er Esvagt tredje største selvstændige operatør på det britiske marked.


Om Esvagt
  • Esvagt har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.
  • Esvagt fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, blandt andet stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service
  • Esvagt  har siden 2010 desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), hvor kundens teknikere er indkvarteret. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOV-erne udstyret med eksempelvis kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.
  • Esvagt har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore

I regnskabsåret 2016 kom Esvagt A/S, der i sidste ende er ejet af Errv Luxembourg Holding S.A.R.L i Luxembourg, ud med et resultat på 158,6 millioner kroner før skat. Egenkapitalen var på 1.327.149.000 kroner, og selskabets balance var på 3.668.851.000 kroner. Det giver en soliditetsgrad på omkring 33 procent.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.